256 / 448
2 5 1
—
hende; han talede ikke mange Ord til hende, og hun
gjorde Indtryk af at være genert og ulykkelig1). Da
de Forlovede kom til Laaland, undrede Winthers
Slægtninge
der
sig over, at han netop havde valgt
hende
til sin Brud; de havde tænkt sig, hun maatte
være ganske anderledes; men de lærte snart at aner-
kjende hendes ypperlige, ædle Egenskaber og skatte
hende hø jt2). I Maribo Bispegaard blev der i Anled
ning af Forlovelsen gjort stort Middagsgilde, og om
Aftenen var der Bal;
der
dansede de „Blindebukke-Dans“,
Og Winther kom til at gaa ved Siden af Frøken
A . M.
Sidenius
, den senere Fru
Berthelsen\
hun sagde til
ham: „Det er da rent galt, at
D u
er her og
Sophie
helt derovre“. Da gnistrede han Tænderne sammen
og sagde: „Jeg bliver rasende, hvis Du kalder paa
hende; saadan som det er, skal det netop være“ 3).
Winthers Ophold derovre maa vistnok have strakt
sig ud over den før angivne Tid: 8 Dage; dette synes
at fremgaa af den sene Datum, d. 5te Marts 1833, paa
følgende Brev: „Kjære Knud og Sine! Tusend und
abermals tusend Tak for dennegang! Jeg havde det
saa fortræffeligt og overlod mig aldeles til Sorgløshed,
som om der Intet havde været, var eller kunde komme
ivejen; gid man altid kunde dette, saa var der virkelig
heller Intet ivejen, og Alt vilde gaa, som det var smurt.
Men desværre: man er ikke altid saaledes Herre og
Mester over sit L u n e ! .............Jeg har mange Hilsener
!) Efter Meddelelse af Frøken
Hanne Munthe
, som da var paa
Iselingen, senere stadfæstet af Gehejmeraadinde
Hall.
2) Ifølge
forskjellige Meddelelser fra Slægten. 3) Hendes egen Meddelelse
til mig.