254 / 448
—
2 4 9
-
„Jeg trykked Dit Sjal til Munden
„og aanded den fine Duft
„mer henrykt end i Lunden
„Nattens balsamiske Luft.“ 1)-
Ogsaa for
Ulrikke Strøm
forestillede han
Sophie
Hansen\
de saaes ellers sjældent efter
Rasmus Nyerups
Død; men denne Begivenhed vilde han dog gjøre hende
delagtig i. Hun var aldrig i sit Liv bleven saa for
bavset som ved denne Lejlighed, for det Første, fordi
hun ikke troede, han nogensinde kunde tage den Be
stemmelse at forlove sig, for det Andet, fordi hun ansaae
det for en Umuelighed, at nogen Pige i Verden vilde
tro, han kunde falde paa at gifte sig med hende2).
At Winther dog virkelig tænkte derpaa, er vist. I
Slutningen af 1832 søgte han Fredensborg Kapellani og
vilde da, hvis han havde faaet det, have draget derned
som Nygift.
Der gik en lille Tid, i hvilken han var meget
venlig og opmærksom imod sin Kjæreste; han
vilde
gjennemføre sine Forpligtelser. Endelig indsaae han,
at, skulde han kunne vedblive med Forlovelsen, maatte
han have hende paa Afstand, saa kunde han digte en
anden Person ud af hende og saaledes maaske besynge
hende. Han skrev over til sin Stiffader, at han, da
det jo var hans Agt at ville være Landsbypræst, ansaae
det for heldigt, om hans tilkommende Hustru lærte
Landhusholdningen, og han vilde derfor bede, om hun
maatte komme over til hans iaalandske Slægt, forat
denne Plan
der
kunde sættes i Værk. Hans Anmod
ning blev fra alle Sider besvaret med den hjærteligste
b Sml. Digtn. V; 124. 2) Hendes egne Ord til mig.