ChristianWinther

Rosenkilde.

Winther fik imidlertid snart Syn for Sagn;

thi et Øjeblik efter kom

Sophie Hansen

ned med sine

Forældre, der delte hendes Henrykkelse over den Lykke,

som var overgaaet hende. Der sendtes nu Bud til

Storms

i Sølvgade, om de vilde komme hen til

Rosen

kildes

for at celebrere Winthers Forlovelse med

Sophie

Hansen.

Frøken

Lise Storm

stod, da Buddet kom, paa

en Trappe, der fra Dagligstuen førte op til Portværelset;

hun besvimede og faldt ned ad Trappen, men gav ikke

desto mindre dog Møde ved Deklarationsgildet og var

med til at drikke de Nyforlovedes Skaal. — Da Winther

om Aftenen, efterat Alt var forbi, kom ind i

Rosen

kildes

Værelse for at faa tændt sin Cigar, sagde han:

„Nu er jeg det ulykkeligste af alle Mennesker; for jeg

har aldrig villet forlove mig med hende“. „Saa skal

Du saa Gu’ ogsaa gjøre det forbi igjen“, sagde

Rosen

kilde.

„Nej“, svarede Winther, „det var, fordi det var

Mørkning, og saa var jeg i en saadan Stemning, at

jeg ikke vidste Hvad jeg gjorde; jeg handlede paa

Trods. Nu maa jeg blot have Tid til at sætte mig

ind i det, saa skal det nok gaa \— det er blot kommet

mig altfor overraskende“. Han havde sikkert tænkt, at

Alvildes

Følelse for ham skulde klares derved, at hun

fik ham at se som en Andens Brudgom1).

Ulykken var den, at Winthers øjeblikkelige Stem-

*) At han forlovede sig paa Trods udtales ogsaa i de førnævnte

Optegnelser blandt

Stemanns

Papirer, i hvilke der siges: „Det

vidstes og blev nævnt af hans Venner, at han paa samme Tid,

[som han forlovede sig med Jfr.

Hansen

], havde en lidenskabelig

Tilbøjelighed for en anden ung Pige, der ikke gjengjældte hans

Følelse, og at hans Forlovelse saaledes tildels var

p a r dépit

“ (af

Ærgrelse).

246

—