247 / 448
—
242
—
ikke røbe Hensigten af Deres Spørgsmaai. — Skjøndt
enhver Linie fra Deres velsignede Haand er mig usige
lig kjær, saa maa jeg dog bemærke — forat De ikke
skal kalde mig ubeskeden,
importun,
— at jeg med
Taalmodighed vil vente Resultatet af Deres Undersøgelser
til Deres Tilbagekomst her til Byen; jeg haaber da at
se Dem hos Deres Svoger, hvem jeg igaar gav en
dygtig Portion Skjænd i Deres Faders Overværelse,
fordi han ikke havde averteret mig om Deres Nær
værelse her i Byen.
.............
Rosenkilde
er — jeg troer af Fortvivlelse
— tiltraadt en Fodtur til Møen. Jeg fulgte den gamle
Seladon1) paa Vej og tog en meget rørende Afsked
med ham midt paa Landevejen.
At komme til Lyngby i Sommer lykkes mig vel
ikke; jeg forsikrer Dem, at jeg, lænket til Skrivepulten
fra Kl. 7—S til 2—3, dog næppe er bleven færdig med
mit sædvanlige og nødvendige Dagsarbejde.
At ønske Dem Morskab og Velvære, hvor De nu
er, maa vel være overflødigt; men jeg vil bede Dem,
hvor De saa færdes, beständigen at bevare Deres Ven
skab for
Deres hengivneste
Christian Winther.
Paa samme Tid, som han var saa stærkt optagen
af
Alvilde,
kom han — som før omtalt — næsten dag
ligt i
Rosenkildes
Hjem henne i Adelgade. Her havde
han gjort Bekjendtskab med den tidligere nævnte
Sophie
1) Efter en Hyrde
i
Romanen Astræa.