259 / 448
—
2 5 4 —
men hun var oppe;
Isaac
var rask og — som altid —
lystig og velsignet. Dersom vi ikke havde ham i
Præstegaarden, saa saae det sort ud; han er en Slags
Sol, som varmer og opliver Alt, hvad der befinder sig
i hans Nærhed. De veed vel, at han søger Tjæreby i
Sjælland, dog uden noget heftigt Ønske om dets Er-
holdelse; men jeg kan ikke forstaa, hvorledes han skal
kunne existere uden sin Tofteskov, sin Nøddeplukning
og sin
Doktor1)-,
dog — Spas
a parti
„Sjællands
Blomstervang“ 2) vilde vist være ham ligesaa ørkenagtig,
som Lyngbye er
sibirisk
; hans Hjærte vilde bløde af
tusende Saar ved at forlade sit Barndoms- og Mand
doms-Hjem3).
Nu er Winther og jeg her hos Fader; at her er
godt at være, at man kan suge Honning af hvert Ord,
som der kommer af hans Mund, det veed jo Enhver,
som kjender denne elskelige Mand.
Nyaarsdag gjorde vi
Aarestrup
et Besøg,
Isaac,
Winther
og jeg;
Trine
maa desværre endnu renon
cere paa den Fornøjelse at besøge sine Venner. . . .
Det var en morsom Dag og Aften;
Aarestrup
fore
læste sine dejlige Poesier, der forskaffede Winther
en sand Nydelse; den Mand har et afgjort poetisk Geni.
Men han er saa sær — eller jeg veed ikke hvad Navn
jeg skal give hans Vægring — at. han ikke vil lade
disse dejlige Musabørn komme ud i Verden; de vilde
dog gjøre Opsigt ved deres Originalitet og Skjønhed. —
Vi have ogsaa i det nye Aar været paa Engestofte4),
b
Aarestrup.
2) Winthers Udtryk i Digtet „Afsked“. 3) Hans
Fader var hans Formand
der,
og han var selv født
der.
4) Hos
Wichfelds
.