ChristianWinther

—

2 5 7

—

Hestene fodrede i Stalden, indtraadte en ankommen Rej

sende, og efter dennes Maade at gaa, aftage sin Kappe

samt Rejsestøvler og stampe i Gulvet, tage Tobak,

nyse, rømme sig, tale til Pige, etc., sluttede jeg —

skjøndt aldeles i Søvne — at det maatte være en Løjt

nant ; og se, da jeg aabnede mine Øjnes Vindvesskodder,

stod ganske rigtigt et Exemplar for mig. Men Herregud,

Hvad kan slig Menneskekundskab vel hjælpe til? Det

er ikke alle Folk, som tage Tobak og tale uartigt med

Kjælderpigerne! —

Sundby paa Laaland skulde have været den sidste

Station før min Ankomst til

Sophie;

men, da det var

silde og mørkt, saa negtede Postkarlen næsten rent ud

at kjøre den didhen førende V ej, da den endog om

Dagen var næsten ufremkommelig; den gaaer nemlig

gjennem det lave Laalands laveste Del, gjennem Moser

og Skove, der strække sig ned mod Stranden og paa

somme Steder fordum nok have været Havbund. Han

foretrak — for de samme Penge — at kjøre mig den

længere Vej til Maribo, hvorhen jeg da lod mig føre

og traf

der

min fortræffelige Fader i ret taaleligt Vel-

gaaende. Næste Dag gik Turen da til

Sophie

, hvem

jeg traf rask og „guter Dinge“. Hun stod her nys og

bad mig hilse Dem og Deres Moder saa mange Gange,

som der kan rummes i et Brev. Jeg fandt hende til

min store Glæde saa aldeles

inde

i min Familie og i

Husvæsenet, hvortil hun efter sit eget .og min Sø

sters Sigende har baade Lyst og Haandelag. Alle

Folk — baade Børn og Tjenestefolk — holde meget

af hende, og det kan heller ikke godt være Andet.

Et Par Dage efter min Ankomst hertil var min

N. B ogh: Christian Winther. II.