258 / 448
253 —
behøvede ingen Trøst: jeg var jo hos
ham
, som er mig
Slægt og Venner, hos
ham,
som jeg hver Dag ærer og
elsker højere, og for hvis Lykke jeg kun lever og
aander. — Dagen før Juleaften stod han pludseligt iblandt
os; han var gaået bag om Huset; jeg stod oppe i mit
lille Kammer og stirrede ins weite Ferne og anede ikke
den Glæde, der ventede mig. Vi levede dejlige, stille
Dage i det kjære Øster-Ulslev. Om Dagen færdedes
jeg i Køkken og Bryggers; men Aftenen samlede os.
Børnene blev ved gode Ord og Gaver bragte til Rolighed
— saa læste Winther højt for os fortræffelige Noveller,
udgivne af
Heiberg,
men af en anonym Forfatter, som
man forgjæves bryder sit Hoved med at udgrunde,
ogsaa nogle af sine egne, som jeg naturligviis finder
dejlige, men som han af utidig Angest opsætter at lade
komme for Læseverdenens øjne. — Den tredje Juledag
blev den Sidstfødte holdt over Daaben af Madam
Aarestrup
og opkaldt efter hende og hendes Mand1);
bægge Personer ere jo
Isaacs
Inklinationer;
jeg
havde
den Ære at holde Huen, og en hel Skare Præstemænd
stod Fadder. Aftenen gik jævnt hen med Passiar og
Kaartenspil;
hvor
mange forskjellige Mennesker ere
samlede,
der
kan ingen solid Morskab finde Sted,
Konversationen drejer sig om almindelige 1 ing, og man
føler sig let og fri, naar man igjen er alene i sin vante
Kres. Saaledes gaaer det mig og vist Alle, som føle
den stille, huslige Roligheds Værd. I det Kapitel ere
vi enige — det veed jeg bestemt. — I 14 Dage vare
vi samlede i Øster-Ulslev.
Trine
3) led lidt af forkølelse;
i)
Caroline Emilie S.,
død som Barn. Talen er her om Digteren
Em il Aarestrup,
dengang Læge i Nysted. 2)
Isaac Sidenius s
Hustru.