— 263 —
Bredder og poetiske Doktorer! Og jeg, som sidder saa
lunt inden Præstegaardens Vægge, har et Par gode,
ypperlige Mennesker, som bære over med alle mine
Forkertheder, og hvor
Hun
er
Winthers
Søster!
Der
skulde jeg ikke være fornøjet!! Vilde Du kalde det
Utaknemmelighed, dersom jeg dog — trods alle disse
Goder — i enkelte øjeblikke ikke havde anden Følelse
i mig end Længsel, naar jeg tillige forsikrer, at jeg
ikke falder Nogen til Besvær dermed? Dog, jeg vil
ikke gribe i de Strænge, som ere forstemte!
Kammerjunker
Jørgen WichfelcL
er heller ikke
min
Favorit; jeg veed nok, at
W inther
kan godt lide
ham ; men han er ogsaa elskværdig
facile
mod Men
nesker; det er en Dyd, som
je g
ikke besidder. Denne
Kammerjunker talede med megen Entusiasme om Dig;
det indtog mig strax for ham. Vi have nyligen refu
seret et stort Selskab hos
Wichfelds;
thi det var kort
efter den lille Piges Død1).
Den lykkelige Frøken
Henriette W u ljf\
2). Mon
det dog ikke er Længsel efter hendes æstetiske Zøgling
Hr.
Andersen,
der driver hende mod Syden? Jeg haa
ber da, at disse to skjønne Aander udi egen Indbild
ning blive forenede! Hvad Legemernes Styghed og
Kantethed angaaer, da ligne de jo hinanden fuldkomment.
Du synes heller ikke om W ’s Portræt3); det glæder
J) Den 26nde Marts 1834 havde Pastor
Sidenius’s
mistet deres
halvtredieaarige Datter
Pouline.
2) Admiralens fra
H. C. Andersens
Historie bekjendte Datter. 3) Maa være det af
Monies
malede, der
blev offentliggjort i
Holst
's Nyaarsgave for 1835; om dette siger
forøvrigt „Kjøbenhavnsposten“ (1834, No 257), at man kunde tro,
Lykken i egen Person havde staaet
Monies
bi ved Udførelsen
af det.