272 / 448
— 267 —
No other light shal guide my steps,
Till thy bright
beanis arise
“ *). Det var noget stærkt.
Om en Maaneds Tid flytter
Sophie
med min
Svoger til Sjælland, op imellem Holbæk og Kalund
borg2) . . . .
Forresten kan Digtet meget godt passe anderwarts!
Addio“.
Kjbhvn. 16. Septbr. 1835. „. . . . Dr.
Aarestrup
er i denne Tid her; jeg havde troet, at han var paa
Vejen til det Sted, hvor
Sophie
nu opholder sig; men
han har -— desværre ikke Tid til denne divergerende
Rejse. Han er
rasende
&. Det sidste Digt, han sendte
Sophie,
lyder saaledes:
O, Du er lig en Rose red,
en Rose red, min egen Glut!
Og Du er lig en Melodi,
sødt sungen til en Spaniers Lut.
•
..
Saa smuk som Du, saa smuk som Du,
ak, saa forliebt er jeg; —
til alle Søer er tørret ud,
saa længe elsker jeg Dig.
Til alle Søer er tørret ud,
til Klipperne smelte hen,
saa længe vil jeg elske Dig,
saa længe
, mit Hjærtes Ven!
Og far nu vel, og lev nu vel,
og græd ikke blot, men smil;
jeg kommer igjen, jeg kommer igjen,
om det saa var titusend M il! 3)
x) „Vi skilles — men ved disse kostbare Taarer, som fylde
Dine elskelige Øjne, skal intet andet Lys føre mine Skridt, før Dine
klare Straaler hæve sig “. 2) Værslev. 3)
Aareslrups
Efterl. Digte,
S. 206.