ChristianWinther

saa fremmed for Poesien som det Andet. De hverdags

lige Beskæftigelser og Forretninger holde den poetiske

Ævne, hvor den virkelig er tilstede, i Spænding, medens

den udelukkende Overgivelse til den slapper den, saa

at dens Frembringelser blive uden Næring og kun

levere Konditorføde.“

Goethe

siger: „Forretningernes

Tryk er ret gavnlig for Sjælen; naar den saa er fri

for dem, spiller den friere og nyder Livet.“ Ogsaa

Rousseau

udtaler sig i sine

Confessions

i samme Ret

ning, naar han siger: „Jeg følte, at

det:

at skrive for

at leve, snart vilde kvæle mit Geni og myrde mit Ta

lent, der mindre laa i min Pen end i mit Hjærte . . . .

Gn Pen, der er tilfals, kan intet Stort frembringe . . . .

Nej, jeg har altid indseet, at

det:

at være Forfatter,

ikke kunde være stort og hæderværdigt, uden forsaavidt

det ikke var noget fødende Haandværk.“

Bulwer

taler: „Jeg har stedse anseet det som godt for Den,

hvis Hovedsyssel ntiaa gjennemføres ved ensom Tænken,

at han, ikke alene for at udvide sine Kundskaber,

men ogsaa for at udvexle sunde Følelser, tvinger sig

til at have en eller anden virksom Beskæftigelse til

fælles med almindelige Dødelige, selv om det kun er i

Dyrkningen af en Gaard . . . .“. Endelig kan nævnes

en Udtalelse af

Walter Scott

, at Geni paa ingen

Maade behøver at være forbundet med Ringeagt for

Livets daglige Pligter. Han meente, at det netop fol

de højere Ævners Udvikling var godt dagligt at have

at gjøre med de tørre Forretninger; han vilde, at Lite-

iatm en skulde være hans Støttestav og ikke hans

Krykke, og han ønskede, at de Indtægter, han erhver-

\ede sig ved literære Arbejder, ikke skulde bruges til

—

402

—