ChristianWinther

—

401

—

han skaffe sig Levebrød derved, saa bliver Det, der

skulde berede ham Nydelse, let til en Lidelse.“ — Vist

er det ogsaa, at

J. P. E. Hartmann

priste det som

en Lykke, at han var Sekretær ved Den borgerlige

Indrulleringskommission; den Kontrast, der fandt Sted

mellem hans Arbejde

der

og hans kunstneriske Virk

somhed, var ham oppende og forfriskende; følte han

sig hist hæmmet i materielt Tvangsarbejde, saa fri

gjorde han sig bagefter dobbelt i Aandens Egne. Lig

ger der ikke en tilsvarende Anskuelse bag den Replik,

Henrik Elertz

lægger Dr. Jonstrup i Munden i „En

Kurmetode“ : „Mit daglige Livs Plager give mig den

Svingkraft, jeg behøver“ ? Rigtignok lader han i „Svane-

hammen“s anden Akt Eiler sige: „En Poet er — saa

at sige — ikke bekvem til Andet end til at være Poet“ ;

i sine Breve udtaler han sig bestemt i samme Retning1)

og søger at bevise sin Paastand ved at henvise til, at

J. L . Heiberg

paa Grund af sin Ansættelse ved den

militære Højskole skrev saa Lidet; men at hin Ansæt

telse var Grunden til

Heibergs

ringere Produktion kræ

ver et Beviis, ligesom at

Goethe

vilde have digtet mere,

hvis han havde været fritagen for sine offentlige Hverv.

Heiberg

siger selv i et Brev til en ung Digter2): „Be

tænk, at, jo mere man udelukkende gjør Digtervirk

somhed til sit Livs Opgave, desto siettere Digter bliver

man i Almindelighed.

Hans Sachs

var Skomager,

men ophørte ikke med Professionen, uagtet han digtede

og blev berømt.

Goethe

var vel ikke Skomager, men

han var Minister og Hofmarskalk, og det Ene er lige-

x) „Breve fra og til

H. Hertz

“, S. 52. 2) „Breve fra og til

L. H .“,

S. 211.

N. Bogh: Chr. Winther, II.