ChristianWinther_II

405 / 448

— 400 —
ogsaa midt i Nøden, den betydelige Digter. Selv om
Rosen er ormstukken, den kan dog alligevel udbrede
den dejligste Vellugt.
Ulykken med ham var i dobbelt Henseende den,
at han ikke havde nogen „Ansættelse“, noget Embede.
Det vilde have gavnet ham som Digter og tillige givet
ham et pekuniært Grundlag at existere paa; det vilde
have frelst ham — som Joh. Ezvald og flere Andre —
fra den Fristelse at skulle bruge Kunsten til derved at
tjene Penge. Der fortælles, at Michel Angelo kun paa
den Betingelse, at han ikke fik Betaling for det, vilde
indlade sig paa at lede Arbejderne ved Peterskirkens
Bygning; han var af samme Mening som den belgiske
Maler Wiertz, der sagde, at Guld giver Kunsten Naade-
stødet. Naar man skal leve af sin Pen, bliver man let
en Træl, hvor man skulde være en Fribaaren. Det er
ikke Enhver givet — saaledes som Socrates — at
prise som sit skjønneste Eje det at existere uden et
offentligt Embede. Desuden kommer der noget Andet
til, nemlig Modsætningernes fødende Magt. Det er mig
bekjendt, at Fr. Paludan-Müller meget beklagede, at
han ikke ved Siden af sin Digtervirksomhed havde en
Statsansættelse; han siger selv i „Adam Homo“ : „Poeten
døer, hvor Alt er Poesi“ 1). — Gade fortalte, at der
tidt indfandt sig hos ham Mødre med deres Sønner og
sagde: „Vil De ikke prøve ham? Han er saa musikalsk!“
Gade gjorde det, og saa svarede han: „Ja, vist er han
musikalsk! Lad ham blive Bogbinder!“ „Bogbinder!?“
udbrød da den forfærdede Moder. „Ja“, svarede Gade,
saa faaer han Fornøjelse af sit Talent; men, skal
x) Poet. Skr. V, S. 185.