61 / 448
— 54 —
og blandt de andre fromme Gjæster
der under Korsets sikre Læ
andægtigt bøjed deres Knæ,
jeg atter høre vil min Mester,
der i sit eget Rekviem,
saa dybt, saa fuldt af himmelsk Længsel,
saa rigt paa Trøst for Hjærtets Trængsel,
har manet for vor Tanke frem
den søde Fred, som, fri fra Fængsel,
hans Sjæl nu har i Evighedens Hjem.
Aarene gik; men Winther blev sin Kjærlighed tro;
da han i 1858 digtede sit „Besøg paa Parnas“ og han
der
af Euterpe faaer Ordre til at synge tilhendes
Akkompagnement, siger h an x) :
„Det blev en prægtig Salmodi
„med
Weyses
Tonefarver i;
„en Hymne, hellig ren og klar,
„som Tanken op til Himlen bar,
„hvor sødt i evig Juleglæde
„Gud Herrens Engleskarer kvæde“.
Det tredie Hjem, som Winther stadigt søgte til
under Sommeropholdet i Lyngby, var
Wexschalls,
der
Sommeren igjennem boede i
Ermelundshuset.
Det var
Madam
Wexschalls
Svoger, den bekjendte
E. F. C.
Bojesen,
senere Rektor ved Sorø Akademi, som ind
førte ham
der
i Huset. Winther og han vare jo Kan
didater sammen og venskabeligt forbundne. En Dag,
da
Bojesen
var paa Vejen ud til Ermelundshuset,
mødte han Winther, der var flot klædt i en Slags
Sømandsdragt: hvide Buxer, hvid Vest, blaa Jakke og
Straahat.
Bojesen
spurgte ham, om han vilde med ud
til Madam
WexschalL
Winther indvendte, at han jo
v)
En Samling Vers, S. 19.