68 / 448
— 61 —
Mer end nogen Anden drog dog, lidt længere hen
i Tiden, en ung Gjæst og senere Pensionær i
Wexschcills
Hus Chr. Winther, og det var
Johanne Louise Påttges.
„Fra jeg var 15 Aar gammel, har han gjort umaadelig
Kur til mig“, er hendes egne Ord til mig. Bekjendt-
skabet stammer fra Sommeren 1827, da hun en Maa-
neds Tid var Familien
Wexschalls
Gjæst i Ermelunds-
huset1); men da var hun jo allerede en meget feteret
Skuespillerinde. Han havde ikke seet hende debutere
d. 14de Maj 1823 som Giovanni i
Oehlenschlægers
„Correggio“, hvor ellers hendes Natursandhed vilde
have begejstret ham. Derimod overværede han d. 12te
Februar 1826 den berømte Aftenunderholdning paa Hof
teatret, hvor hun og
Rosenkilde
udførte
Poul Mellers
„Hans og Trine i Rosenborghave“. Hendes graciøse
Lune og fulde Sandhed i Fremstillingen gjorde hende
her til Publikums Yndling. Den 22nde April 1826 spil
lede hun Trine i „Aprilsnarrene“ og Ilte Juni 1827
Caroline i „De Uadskillelige“.- Hun udfoldede i disse
Roller, som den stadige Teatergænger Chr. Winther
har seet, „komisk Naivitet og Løjerlighed, ungdomme
lig Livsglæde, elskelig Skalkagtighed, Harmoni og
Gratie, Poesi og Kraft, men fremfor Alt ægte Genialitet“.
Kort efterat Winther havde gjort hendes Bekjendtskab,
glimrede hun som Verdensdamen Fru Verseuil i Lyst
spillet „Fruentimmerhævn“, som Agnete i „Elverhøj“
og som Julie i
Shakespeares
„Romeo og Julie“ ; denne,
sidste Rolle udførte hun saa ildfuldt og sværmerisk
erotisk, at Virkningen var overordentlig. — I Slutningen
i) Se: Joh. Luise Heiberg: „Et Liv gjenoplevet i Erindringen“
I, S.
88
.