ChristianWinther

— 63 —

det dejlige brune Haar, der faldt i rige Lokker ned om

hendes Nakke, den ualmindelig rene, klare og fint

nuancerede Talestemme og ikke store, men yndefulde

Sangstemme, som hun ved et mærkværdig sjælfuldt

Foredrag gjorde saa fængslende. Hendes Gemyt var

drømmende, og hun tiltrak de Fleste ved sin stille

Grublen og Indesluttethed i sig selv, hvilket gav en

romantisk Baggrund for hendes pikante Skjælmeri og

undertiden frejdige Munterhed.

Om Vinteren traf Chr. Winther hende ikke sjæl

dent i

Rosenkildes

Hus, og her saae den lille

Julie,

den senere' Fru

Sedring,

ham paa Knæ for hende inde

i et afsides Kabinet; men denne samme

Johanne Luise

synes slet ikke at have næret erotiske Følelser for ham,

ihvorvel hun nok holdt af at lade sig tilbede, særligt af

en ung Mand med hans Egenskaber. Om Sommeren

sværmede han — som alt sagt — om hende i Erme-

lundshuset, og snart hed det sig, at de vare forlovede.

Mathilde Viborg,

den senere Professorinde

Barfoed,

kom en Dag med sin Fader, Professor

Viborg,

og sin

Søster, den senere Admiralinde

Irminger,

spaserende

til Boghandler

Deichmanns

Sommerbolig i Lyngby,

hvor Chr. Winther sad i et Lysthus i Haven sammen

med Fru

Deichmann

og Fru

Viborg;

denne Sidste

gik sin Mand imøde og sagde til

ham,

der plejede at

ytre sig meget uforbeholdent: „Viborg, Du maa ikke

udtale Noget om Jfr.

Pdttges

til Chr. Winther; Du.

veed, man almindeligviis siger, han er forlovet med

hende, og, efter Hvad jeg nu har hørt, troer jeg ganske

vist, det er Sandhed“ 1).

h Meddelt mig af Professorinde

Barfoed.