72 / 448
—
6 5
—
troede. Rygtet begyndte imidlertid snart at sysselsætte
sig med
Heiberg
i Forhold til Jfr.
Pdttges.
•
Heibergs
meget hyppige Besøg i Ermelundshuset
bragte Winther Fordelen af ofte at have ham som
Gjæst i Lyngby; han var da altid tilhest. Ved Efter-
middagstide opholdt Winther sig tidt med
Miiffelmanns
i Haven, og, ligesom han sad, kunde han saa udbryde:
„Der
har vi
Heiberg!
Naar han saadan kommer ridende,
ligner han en Ildtang paa et Svin“.
Heiberg
stod af
Hesten; Winther forestillede ham da aldrig for Fami
lien, men førte ham strax over i Havehuset, hvor de
To længe sad og passiarede sammen. Hvor højt
Hei
berg
dengang satte Winther, kan maaske bedst sees
deraf, at han var Dus med ham, hvilket han ellers
kun var med paafaldende F a a 1). Ligeledes satte Winther
ham højt, skjøndt han kunde være kritisk overfor ham ;
saaledes sagde han engang til Frøken
Augusta Schack
(den senere Pastorinde
Nielsen
) , der fortalte ham , at
hun havde hørt
Heiberg
forelæse et Digt: „Ja, saa har
det været affekteret, for
Heiberg
læser affekteret“. —
At
Heiberg
paa den her omtalte Tid var Winthers
Fortrolige og Raadgiver, fremgaaer af følgende Brev2),
som ogsaa er oplysende om Hvad der — som før
omtalt — paa denne Tid rørte sig i Winthers Sind i
Retning af som Skuespiller at ofre sig for Teatret:
Til S. T. Hr. J. L. Heiberg, Dr. Phil.
Lyngby d. 22nde Oktbr. 1827.
Kjære Dr. Heiberg!
Du er næst
Rahbek
den Eneste, til hvem jeg har
i) Fru
Heibergs
Meddelelse til mig. 2) Originalen overladt mig
af Rigsarkivar
A. D. Jørgensen.
N.
Bøgh: Christian W inther.
IL
5