74 / 448
— 6 7
—
Til videre Oplysning om Forholdet mellem
Heiberg
og Winther i denne Periode kan der anføres, at Winther
ikke mundtligt raadspurgte ham paa Digtningens Om-
raade; her virkede
Heiberg
kun paa ham ved sine
kritiske Arbejder2). Forresten vil jeg pege paa et Digt,
Winther i sine ældre Dage skrev til sin Hustru: „Med
Johan Ludvig Heibergs
Buste“ 3); deri siger han:
I Ungdomstid vi ofte saaes
og færdedes i Lyst og Gammen;
vi fjærnedes, men som en Laas
Erindringen dog holdt os sammen.
Da han var ganske ung, man saae,
han Mer end mangen Gammel vidste,
og, hvis det kommer an derpaa,
saa blev han ung indtil det Sidste.
Ja, han var ung! Du maa ej tro,
han sad forsagt og næred Sorgen;
hver Aften lagde han sig fro,
og frejdig vaagned han hver Morgen.
dog ikke før
nu
kunnet sige Dig noget Afgørende. Jeg har — efter
Dit eget Raad. — talt med
Heiberg,
og jeg har endnu engang
konfereret med mine Forældre. Skjøndt nu disse ikke ere inddrukne
af hine trivielle Fordomme mod Skuespillerstanden, og skjøndt de
mere end een Gang have forsikret mig, at de ikke vilde lægge mig
nogen Hindring ivejen for mit Ønske, saa have dog baade deres og
Heibergs
Indvendinger i Forening med mine egne Tvivl gjort Ud
slaget og bevæget mig til aldeles — skjøndt med megen Smerte —
at opgive denne lokkende Plan. Jeg skynder mig foreløbigen at
melde Dig dette; mundtligen vil jeg udførligere forklare mig.
Jeg behøver vist ikke at forsikre Dig om, hvormeget jeg holder
af Dig. Lev vel!
Christian Winther1).
x) Originalen findes paa Det kgl. Bibliotek. 2) Se Breve fra og
til C. W., S. 182. 3) En Samling Vers, S. 26.
5*