79 / 448
—
72
—
Vej til Kregome ved Frederiksværk, hvortil han kom
ud paa Natten. Her besøgte han
Rasmus Nyerups
Datter og Svigersøn, Pastor
Strøm
, om hvem
Jens
Kragh Høst
siger, at han var „en af de blideste og i
Selskabslivet behageligste Mænd“ 1). Hos
Strøms
var
Winther aldeles som hjemme og fik
der
venlige Min
delser fra Fensmark og Kjøbelev. Det var ikke saa
underligt, at han ofte lagde Scenen for sine Digtninger
hen til Præstegaardene; thi dem tilhørte en væsentlig
Del af hans Barndom og Ungdom, og Den, der engang
har levet et lykkeligt Liv i en landlig Præstegaard, vil
altid sidenhen, naar han er borte derfra, komme til at
lide af Præstegaardsve. Han siger med
Rudolph Baum-
bach
i „Dødens Gudsøn“ :
„Saadan en Præstegaard er for en Del
Hvad Oasen er for en tørstig Kamel“ 2).
I Winthers Fortællinger „Et Vendepunkt“, „I Naadsens-
aaret“, „Et Rejse-Æventyr“, „Episode af et Familieliv“
og „Paa Landet“ er det Præstegaarde, Handlingen helt
eller paa enkelte Punkter foregaaer i, „Annette“ er til
dels henlagt til „Præstens Enkesæde“, og hvor gjærne
tegner Winther ikke Portrætter af Præste og Degne —
hans Forfædre repræsenterede jo bægge disse! Han
lader — som i de to førstnævnte Fortællinger —
Præsten fortælle i første Person, saa man kommer til
at tænke paa Digterens Ungdomsideal: selv at blive
Præst. Hvor levende er ikke „den lille Pastors“ Billede
i „A n n e t t e h v o r ypperlig Degnen i „Genrebilleder“ !
Ja, Præstegaardslivet og Præstegaardsbefolkningen vare
x) Se
J. K . Høst
: Erindringer om mig og mine Samtidige, S. 166.
2)
P. Hansens
Oversættelse, S. 32.