82 / 448
Snart voxede hans kvindelige Elev
Alvilde
ud af
Lærestuen og traadte frem som en smuk ung Jomfru,
kvik, klog og skarp, skjælmsk og dog naturlig, original,
pikant og vittig, satirisk og uberegnelig, djærv og
ærlig til det Yderste, ofte i poetisk Stemning og dog
aldrig sentimental, meget musikalsk og med en høj,
smuk Sopran, altid varmt begejstret for Skjønliteratur
og glødende Patriot1).
„Gulbrune Lokker de flagre i Vinden,
„let er hun, rank som et A x ;
„Øjet er sort, og Roser har Kinden,
„ak, Du kan kjende hende strax!“
Ja, hende er det, han har besunget i sit sjælden skjønne
Digt: „Flyv, Fugl, flyv over Furesøens Vove“.
Hun
var hans egentlige Kjærlighed.
Dette første Digt til
hende offentliggjorde han d. 18de Nov. 18262), da hun
altsaa var 16 Aar gammel3). Det var en lang Kjær-
lighedsroman, som nu udspandt sig mellem de To, og
som først afsluttedes en halv Snes Aar efter; men det
var ikke nogen lykkelig Kjærlighedsroman; thi hans
Forelskelse blev ikke gjengjældt. Hun havde paa denne
Tid foruden i Chr. Winther en varm Tilhænger i sin
Fætter
Guilian Noltenius,
Søn af
Weyses Julie Tutetn,
gift med Kjøbmand
Noltenius
i Amsterdam. Denne
Fætter, der — ligesom Chr. Winther — holdt langt mere
af de smaa end af de store Kvinder, kalder hende i
1827 for sin kjære lille Søster, sin søde, spøgefulde
Alvilde,
med hvem han morede sig herligt. De Blomster,
!) Derfor fik hun ogsaa langt senere — i Krigsaaret 1863/64
af Sorg over Danmarks Skæbne graanet Haar og aabnede aldrig
efter den Tid sit Klavér for at spille paa det, 2) I „Kjøbenhavns
Morgenblad“. 3) Hun var født 5te Juli 1810.
—
7 5
—