ChristianWinther

7 9

—

led af Koldfeber og laa tilsengs; Digtet er ganske im

proviseret og nedskrevet paa et afrykket Stykke Papir,

som han med en af hendes Brødre sendte hende ind

paa Sengen; det lyder saaledes:

A Mademoiselle Alvilde.

Madame! Jeg Dem beklager ret

i disse Foraarstide,

at De befinder Dem saa slet

og maa saameget lide.

Ja, Febren er en hæslig Gjæst,

hun har/den slemme Vane

at le ad Doktor og ad Præst

og gaa sin egen Bane.

Af Nyt jeg næsten Intet veed,

undtagen alt det Gamle,

og, naar for tidt man faaer det ned,

begynder det at vamle.

Om Krig og Mord og Gift og Staal

Aviserne forkynde;

i Byen høres Giftermaal

med

Tykke

og med Tynde1)'

Nu maa man haabe, at det snart

sig til det Bedre vender;

det ønskes og i største Fart,

Madame, af Deres Tjener

26/3

28.

Chr. W.

Dette sidste ønske om Bedring synes at være gaaet

i Opfyldelse; thi ellers vilde Chr. Winther vel ikke have

sendt sin Udkaarne følgende Vers til hendes Fødselsdag:

x) Sigter til et Ægteskab i hendes Bekjendtskabskres.