92 / 448
—
8 5
—
Tilsidst siger Siiler: „Jeg elskede — men Hvem? Ak, dette
Spørgsmaal gjorde jeg mig ikke selv. Det faldt mig
aldrig ind at tænke mig disse To adskilte; ligesom de
for min Tanke kun udgjorde eet Væsen, saaledes var
det ogsaa mit Hjærte umueligt at fjærne dem fra hin
anden, og, hvis det maatte hengive sig til den Ene,
saa kom det nødvendigviis ogsaa til at omfatte den
Anden med samme Kjærlighed“ x). Historien ender jo
med, at Siiler lader sig vie til dem Bægge, naturligviis
udenat de To indbyrdes vide Noget deraf.
Lidt efter lidt adskilte Chr. Winther de To, nemlig
fordi den Ene af dem snart forlovede sig, og nu sam
ledes hans Følelser sig saa meget desto stærkere om
Alvilde.
Hartmann
var Den, der — rigtignok først i 1837
— fortolkede hans berømte Digt til hende og gav det
de Toner, der ere som fødte af Furesøen og Stemningen
i Skovene omkring den. Fru
Thora Voss
bragte Winther
Indbydelsen til i
Hartmanns
Stue at høre ham fore
drage Melodien dertil, som ogsaa den til „Lille Kathrine“.
Han lyttede stille, men ytrede kun faa Ord til Tak;
hans Stemning var derimod talende.
I Juni 1827 blev
Thora M.
forlovet, og under
Slutningen af Winthers Ophold i
Miiffelvians
Hus,
d. 6te Decbr. 1829, holdt hun Bryllup. Hendes Brud
gom, som i 1801 var født i Wandsbeck, var Kandidat
fra Gottingen og senere Dr. med. derfra. Han blev
Amanuensis hos den bekjendte
Brandis
i Kjøbenhavn
og nedsatte sig senere sammesteds som Tandlæge, i
0 Smsteds S. 217.