97 / 448
—
9 3 —
Digtsamling. Den udkom i Maj 1828 og kaldtes kun
„Digte“.
Det kneb haardt for ham at bestemme sig dertil.
Netop i denne Periode skriver han i et hidtil utrykt
Brev til
A . P. L iunge:
„Jeg har altid den Vane at
dreje og vende enhver Linie, som
jeg
Stymper vover
at lade trykke, i Haanden, ligesom Gnieren sin Skilling,
ikke som denne: af Kjærlighed til noget Kostbart, men
af virkelig Angest og Forfærdelse“. Andensteds siger
han: „For
Poul Mollers
Dom havde jeg en saa stor
Respekt, at jeg fuldeligt er overtydet om, at min første
lille Samling 1828 ikke
dengang
vilde være kommen
for Lyset, hvis ikke min Broder just da havde været i
Norge og
jeg
altsaa
procul a fu lm in e
“ a).
Det kan være oplysende at kaste et Blik ud over
den Tidsperiode, i hvilken Chr. Winther havde udviklet
sig som Digter. I hans senere Drengeaar var Dan
mark efter 1807 i en højst ulykkelig Tilstand. Alt var
underlagt den materielle Nød, der endte med Statens
Bankerot. Der var Brydninger og Usikkerhed i alle
offentlige Forhold, og først efter Freden i Kiel 1814
kom der mere Ro over Tilværelsen; men da faldt ogsaa
Folket hen i en langvarig Rekonvalescens, under hvil
ken imidlertid den økonomiske Velstand voxede og
dermed ogsaa en vis Tilfredshed. Men samtidigt der
med herskede den største Aandløshed.
Man havde
hverken store Syner eller høje Længsler; Spidsborger
lighed sad paa Tronen og kunde saa udmærket faa
Lov til at brede sig uden at blive allarmeret. Man
x) Langt fra Lynet. Se „Museum“ 1896, II, S. 4— 5.