103 / 448
bestemmer de senere danske Digteres Lyrik. I sit eget
„Nordisk Tidsskrift for Historie, Literatur og Kunst“
tager han (3. Bind, S. 341 ff.) mere uforbeholdent
Ordet; han fortæller, at han har begyndt med at læse
Træsnittene og saa lagt Bogen tilside med den Vished,
at — selv om dens øvrige Indhold er pænt romantisk
eller sentimentalt-erotisk Sukkergodt — saa vil dog Det,
der her er skaaret i
indenlandsk
Træ, hverken smelte
eller synke tilbunds, om ogsaa Digterbaaden skulde
kæntre. Han kommer med den nu saa kjendte Indven
ding mod Træsnittenes altfor pyntelige Form: „Ved et rent
omhyggeligt, zirligt og skarpt Snit ligne virkelig disse
Romancer den nyeste Tids Træsnit, hvis Teknik man
har drevet saavidt; men man havde maaske undertiden
gjærne til Afvexling seet et af de gamle med det djærve,
kraftige Præg fra det 16de Aarhundrede, eller seet dem
engang imellem afløste af en rask og kjækt udført
Radering“. Han mener imidlertid, at disse Digte — selv
om de vare mindre gode, end de ere, — vilde afvæbne
enhver Kritik ved deres naturlige og fordringsløse Tone,
hvormed de uden noget Slags Overspænding give sig
[ud] for Det, de ere. „Dernæst maa det ogsaa ind
rømmes dem, at de ikke blot besidde en blank og zirlig
Yderflade, en korrekt og elegant Sprogform, men at
Livsvarme, Følelse og Inderlighed gjennem denne Form
lader sig tilsyne“. Han sammenligner dem med de
zirlige, saa korrekt og flittigt behandlede hollandske
Genremalerier, der ikke ere uden indvortes poetisk Aand.
„Denne ytrer sig vel ej med nogen betydende Styrke
(og Digtene have jo overhovedet en bukolisk eller idyllisk
Karakter); men at den ikke er uden en vis Dybde,
— 9 6
—