109 / 448
—
1 0 2
—
gik aldeles umærkeligt hen. Han var i Sandhed en
beskeden Mand. En, der har staaet ham nær,
Hans
Ulrik Mellers
tidligere nævnte Datter, Fru Pastorinde
H. Korff,
skriver til mig: „Hans uendelig store Be
skedenhed forekommer mig at være det mest fremtræ
dende Træk i hans Karakter; han kunde blive ligefrem
vred, naar Nogen vilde komme med Smiger til
ham
som den store Digter, og -Forfængelighed troer jeg
næsten ogsaa var Det, han mindst kunde finde sig i
hos andre Digtere.“ Ogsaa Biskop
Brammer
skriver
om ham i et Brev: „Chr. Winthers Glæde over Roes
var
3
Tdmyg*).
Det eneste Digt, jeg veed, Christian Winther offent
liggjorde i de første Aar, efterat han havde vundet sin
Berømmelse, var „Matrosen“, der er skrevet „i Studenter
foreningen, med Hovedpine“ 2) og deklameredes kort
efter
der
paa en Koncert; den 9de April 1829 fandtes
det i „Kjøbenhavnsposten“ og gjorde stor Lykke.
J . P.
Mynster
, der — som før nævnt — havde kjendt Winthers
Moder og altid havde fulgt Sønnen med Interesse, var
især glad over Linien: „Naa, er du
der
, Du gamle ø rn !“3).
Begejstring over dette Digt bragte
Shakespeares
Over
sætter, den bekjendte Admiral
Peter W u lff,
der var
Chef for Søkadetakademiet, til at sende Winther føl
gende Hilsen4):
x) Se
Elisa Bøgh: Frederik Bøgh,
S. 455. 2) Hans egen Til
føjelse med Blyant over Digtet i hans Exemplar af „Digte gi. og
nye“. 3) Se
C. L. N. Mynster:
Nogle Erindr, og Bemærkn. om
J. P. Mynster
S. 22.
*)
Se
P. F. W ulffs
Poetiske Arbejder 1844,
S. 191—95.