115 / 448
Rahbeks
d. 22nde April 1830 og hans Onkel, Præsten
Rasmus Winthers
d. 24nde Nov. 1829; det største
Tab, noget Dødsfald medbragte for hans Liv, var dog
hans Moders
d. 12te Febr. 1830.
Hans Onkels D e d
var ham aabenbart ingen SorgV).
Til Begravelsen var han ovre i Nykjøbing og fandt sig
maaske dobbelt forpligtet til at give Møde, da han var
den Afdødes Hovedarving og den sidste Ætling af
Wintherne. Paa denne Begravelsesrejse boede han hos
Kjøbmand
Sidenius’s,
og det var dem tydeligt, at han
syntes, han skulde være lidt bedrøvet; men hverken
han selv eller Andre tog denne Bedrøvelse for Alvor,
og han brød endogsaa sommetider ud i ellevild Over
givenhed, der røbede en Livslyst, som Forholdene havde
holdt noget tilbage, men som nu maatte give sig
Udtryk2).
Christian Winthers Tante Jfr.
C. M BorcM),
som
var i sin Halvbroders Hus, fik en Femtedel af hans
Efterladenskaber, Chr. Winther fire Femtedele. Der
fandtes Obligationer, rede Penge, o. s. v. til et Beløb af
cirka 25,000 Rbd., foruden Møbler og „faste Ejen
domme“, saa Præsten efterlod sig en Formue paa
mindst 30,000 Rbd. Den sidste Dag, han levede, havde
x) Strax efterat den var indtraadt, lejede
Håns Ulrik Møllers
Svigerfader „Sadelmager
Koch“
til, „saa hurtigt Foden kunde bære
ham“, at ile til Kjøbenhavn for at forkynde Digteren Budskabet om,
at nu var Arven forfalden i en nær Fremtid. I sin Erkjendtlighed
for dette og Andet hjembragte Chr. Winther i en senere Tid For
æringer „fra Italien“ til Kjøbmand
Sidenius.
a) 2) Meddelt mig af
Fru
Berthelsen,
født
Sidenius,
som paa den omtalte Tid var i sine
Forældres Hus i Nykjøbing. 3) Se I, Side 4.
—
1 0 8 —
a) Meddelelse fra Kordegn
Viggo Holm.