112 / 448
-
1 0 5 —
Se, det var min Hilsen og Tak igjen;
behøver jeg sige Mere?
Vi har jo kun Faa af det Slags Mænd;
Gud give, vi havde Flere! x)
Efter at have modtaget dette kom Admiral
W u lff
stormende op i Portværelset hos
Muffelmanns,
hvor
Chr. Winther sad og underviste. Børnene blev yderst
forbavsede ved med Eet at se deres Lærer blive om
favnet og kysset; men Chr. Winther tog Sagen meget
gemytligt.
Digterkorrespondancen afsluttedes med Følgende
fra
W u lff:
Som ærlig Sømand med sanddru Aand,
der højt Sauvegarden skatter,
jeg ønskede gjærne at udrække Haand
som Ven til „Matrosens“ Forfatter.
Imorgen Aften et lidet Lag
her mødes paa Akademiet;
de Fleste tone det danske Flag,
og Een er i Lunden indviet.
Jeg siger ej god for den hele Rest;
men maa jeg til Tallet addere
Dem selv; thi hvis De vil være min Gjæst,
da siger jeg god for Een mere.
Jeg troer, De møder en gammel Ven2),
maaske en Veninde3) bli’er fundet;
men, før De ganger af Huset igjen,
de mange Flere har vundet.
Winther modtog Indbydelsen og vist med Glæde,
da han yndede „al den djærve Frihed og ridderlige
x) Dette Digt offentliggjorde han aldrig selv. 2) Det var
Weyse.
3) ?