114 / 448
—
1 0 7
—
præket i Hellig-Gejstes Kirke, og jeg truede ham med,
at jeg, dersom han gjorde det engang til, skulde tage
en rund Studsparyk paa Hovedet, en lang, rød Plysses
kjole og sorte Manchesterpermissioner paa samt Sukstøvler
og i den Paryre, støttet paa en høj og tyk Spanskrørs
stok med en umaadelig Guldknap, stille mig ligeover
for Prækestolen. Lad ham saa se, om han kan bare
sig for Latter“ *). Den 12te Marts 1828 vovede han
dog at prædike igjen i Trinitatiskirke, o. s. v .2). — Der
findes blandt hans efterladte Papirer fire meget zirlig
nedskrevne og omhyggelig udarbejdede Prædikener af
ham; men Synderligt af hans Individualitet mærkes ikke
i dem; de ere nærmest kjedelige.
Christian Winthers Blufærdighed, og vel ogsaa
Skræk for ironiske Kammerater, — som f. Ex.
Jacobsen
— viste sig over for denne Ytring af hans Aandsliv,
idet man f. Ex. aldeles ikke i
Milffelmanns
Hus havde
nogensomhelst Anelse om, at han holdt disse Prædikener,
og at dette ogsaa var ubekjendt for alle hans Nærmeste
fra den Tid, med hvilke jeg har havt Lejlighed til at
tale, er sikkert; først derved, at Prædikenerne fandtes
mellem hans Papirer , er det kommet til disses Kund
skab, at han har holdt dem. —
Af denne Periodes Begivenheder, som havde Ind
flydelse paa hans Sind og Fremtid, maa nævnes flere
Dødsfald. Af dem, der berørte ham vemodigt, uden at
bevæge ham dybt, indtraf
Rasmus Nyerups
d. 28nde
Juni 1828,
Kamma Rahbeks
d. 2Inde Januar 1829,
r) P. V. Jacobsens
Breve, S. 21. 2) I „Adresseavisen“ staaer
der førstnævnte Datum: „En Kandidat, Kl. 8 “, sidstnævnte. „Kandi
dat Winther, Kl. 9.“