118 / 448
—
111
—
Obligationerne1); men jeg'maa sige Dem: hine 7 Rbd.
for Paategnelsen vil jeg ikke betale, og det undrer mig
næsten, at De, min gode Ven, ikke selv har erindret,
at min Tante skulde levere mig Obligationerne i dispo
nibel Stand; thi, naar hun ikke gjorde dette, saa vare
de jo , indtil det skete, endnu ikke mine. Som sagt:
hun
maa betale disse 7 Rbd. og nogle Mark; thi
jeg
er kjed af at lade mig beklippe for alle disse smaa
Summer af
hende
og hendes Klynkere, især, da jeg
nok mærker, at hun hverken
nu
i Opforsel eller
siden
vil skjonne derpaa.“ Man maa her næsten antage, at
hun har slettet ham af Testamentet. Den 13de Maj
1831 skriver han fra Rom til
Dahlstrem:
„Det gjør
mig ondt, at min Tante er misfornøjet med Flytningen
til Slagelse. Det kunde jeg have forudsagt hende. Jeg
erindrer i denne Anledning et Udsagn af min ellers
yderst skaansomt dømmende salig Moder: „Tante
Borch
bliver dog aldrig ret tilfreds, hvor hun saa kommer
hen“, — og jeg seer nu Sandheden bekræftet
heraf
som af saameget Andet, hun har sagt. Det var en
herlig Kone!“ — Den 27nde Dec. 1831 skriver han til
den Samme: „Om et urimeligt Brev, som jeg har faaet
fra min Tante, samt om mange andre Sager, os ved
kommende, sparer jeg at give Dem Underretning“, og
den 14nde Septbr. 1832: „Af en Ven, som boer i Sla
gelse, og som igaar besøgte mig her, hørte jeg Adskil
ligt om min
der
boende Tante. Man siger, at hun
lever som sædvanligen, det er: uordentligt, drikker
Punsch om Aftenen og har i Sommer
danset
saaledes,
r)
Vel sagtens efter Tantens Kjøb af den ovenomtalte Gaard.