—
101
—
Ofte senere i sit Liv gjentog han dem og sagde da:
„Det er noget af det Allerkjæreste, der er skrevet
paa Dansk“. Overfor Winthers Erotik havde han den
Indvending, at den ikke var natursund og ren nok, den
leflede en lille Smule, og den var lidt for salonmæssig1).
I hvor høj Grad populær Winther var bleven, kan
f. Ex. sees deraf, at der ved en Aftenunderholdning,
som
Rosenkilde
gav i December 1828, blev deklameret
tre af hans Træsnit; to af disse fremsagde
C. Winsløw
og
— som før sagt — eet Jfr.
Pdtges,
hvilken Over-
flødighed ogsaa foranlediger en Slags Indsigelse i „Kjø-
benhavsposten“, som dog samtidigt fremhæver disse
Digtes Skjønhed, Originalitet og naive Ejendommelighed.
Paa den anden Side af Øresundet lød hans Lov, for
uden, som vi have seet, fra Kunstfællers Læber, ogsaa
i Folket, medens f. Ex.
Heiberg
næsten var aldeles
ukjendt derovre2).
Alle følte, at der her var fremkommet noget Nyt,
Noget, der bestod ved sin egen Kraft. Der fortælles jo
om
Ju liu s Ccesars
berømte Hest, hvis Afbillede han
helligede
Venus genetrix,
at han var den Første, der
besteg den, og den taalte ikke nogen anden Rytter.
Det Samme, følte man, kunde siges om Chr. Winthers
Pegasus.
Overfor den Hyldest, som blev ham til Del, forholdt
han sig meget ydmyg. Udgivelsen af Digtene foregik
saa stille, at han ikke med et Ord omtalte det i
Miijfel
manns
Hus, ligesom heller ikke, hvilken Lykke Digtene
gjorde; (de vare udsolgte i Februar 1829); det Hele
x) Disse Oplysninger skyldes Fru
Marie Konow,
født
Oehlen-
sclilceger.
2) Se Kjøbenhavnsposten 1829, Nr. 40.