106 / 448
— 9 9 —
Vej og, skjøndt han mest har den tidt besungne
Kjærlighed til Text, dog altid slaaer paa nye og egne
Strænge. „Denne Digter udmærker sig ved et saare
heldigt Blik for det Ejendommelige i det danske Folkeliv;
han er original, kjærnefuld og simpel-skjøn“.
„Kjøbenhavnsposten“ og „Dagen“ have ligesaa lov
prisende Udtalelser over denne Samling. Den svenske'
Digter
C. F. Dahlgren
kalder Winther et højst genialt
og originalt Hovede og siger, at „Træsnittene afspejle
det danske Folkeliv i højst troværdige og godt opfattede
Billeder. I hans „Træsnit“ sætter jeg ham som Lyriker
over
Oehlenschlæger og Ingemann
“ *).
Langt senere berømmede
Sturzenbecker
i sit Maa-
nedsskrift „Nordliuset“ „Træsnittene“, til hvilke han
siger, at han engang imellem maa foretage sig „lite
rære Pilgrimsfarter“. Han giver dem en ejendommelig
Betydning inden for den skandinaviske Skjønliteratur;
han udtaler, at Wintheri disse har brudt med „den
falske Fornemhed“ og tilladt sig at se sig
lidt om i
hidtil ukjendte Regioner, der af Hensyn til Poesiens
Fremtid vare nødvendige
atbetræde; han har viist,
hvor mange skjønne, interessante og rørende Billeder,
Karakterer og Situationer der findes i
den
plebejiske
Verden, som det tidligere var den gode Tone forbudt
at titte ind i. Han har forvandlet Imogen’er, Chloér
og Laura’er til en Karen; i Sverrig har
Bellman
viist
Vejen paa dette Omraade og midt i Rokoko-Tiden været
sand og naturlig.
Sturzenbecker
beundrer ikke mindre Winthers mang-
r)
Se
A. Ahnfeldt
: Tankar og lojen af
J. H. Thomander
Stockholm 1876. S. 136.
7
*