—
9 4
—
Læsningen af den har været ham en stor Nydelse1).
Ved at beskæftige sig med
Walter Scott
fik Chr. W in
ther udviklet sin Sans for den korrekte Fremstilling af
Menneskekarakteren og Scenen for den historiske Skil
dring, ligesom i det Hele for Natursandhed, Klarhed og
Ærlighed. —
Goethe
paavirkede ham tidligt ved sin
Natur- og Folke-Tone, ved sit klassisk formfulde Sprog,
sin fine Lyrik og store Kunstfuldendthed, som Alt fandt
Sangbund i Winthers Sjæl. Det Samme kan siges om
Riickerts
Digte, der begyndte med at skildre Landsby
idyllen, ganske som Winthers.
Chr. Winther havde, da han udgav sine Digte,
den store Fordel, at man længe ikke havde hørt Nyt
fra en virkelig Digter i hans Retning. Siden 1821
havde
Oehlensclilæger
kun samlet sine Digte (1823) og
udgivet „Øen i Sydhavet“, „Flugten til Klosteret“ og
„Væringerne i Miklagaard“,
Grundtvig
var optagen af
præstelig Gjerning og teologiske Frembringelser,
Inge
mann
havde ganske vist udgivet „Valdemar den Store
og hans Mænd“ (1824), „Valdemar Sejr“ (1826) samt
nogle Noveller og Salmer; men denne Forfattervirk
somhed gik i en hel anden Retning end Winthers;
Blichers
Noveller fandtes spredte hist og her og sam
ledes første fra 1833—36, Fru
Gyllembourg
debuterede,
efterat Winthers Digtsamling var udkommen,
Hauch
havde i endel Aar næsten slet ikke ladet høre fra sig
og kom først bag efter Winther med sine Dramatiske
Værker („Bajazeth og T iber“, „Don Juan“, o. s. v.).
Hertz
havde endnu kun skrevet „Kjærlighed og Politi“,
4) Se „Breve til og fra C. W .“, S. 81.