98 / 448
—
9 1
—
interesserede sig for Det, der nu tilfældigviis var Ens
Omgivelse, man fordybede sig i Smaating og stolede
forresten paa, at man stod under
Frederik den Sjettes
landsfaderlige Varetægt. Nuomstunder ville Alle give
sig af med det Offentlige, og det politiske Kandestøben
gaaer ud over alle Grændser; dengang gik man til den
modsatte Yderlighed: Ingen uden de særlig Kaldede
gav sig i mindste Maade af med Sligt. Heller ikke
fraoven ønskede man nogen Deltagelse i Statsstyrelsen
fra Folkets Side, og man ansaae det overalt for en
stor Lykke, at vi egentlig stod uden for alle de store
Verdensbevægelser. I Danmark begyndte den almene
Sans for Politik jo først at gjøre sig gjældende, da
Gjedwad
i 1834 blev optagen som Medarbejder i
„Kjøbenhavnsposten“ og da
J. F. Schouw
aabnede sit
„Dansk Ugeskrift“ for Artikler af politisk Karakter.
Tidligere havde man ikke kjendt til Sligt; passe sine
Sager inden for Hjemmets eller til Nød Klubbens fire
Vægge og saa forresten forholde sig passiv — det blev
betragtet som enhver god Borgers Pligt. Man saae
med den største Ærbødighed op til de Højerestillede,
og Standsforskjellen spillede en stor Rolle.
I Slut
ningen af Tyverne var der idyllisk Giæde og Veltilfreds
hed over det danske Folk, overalt herskede der Ro og
Velstand, og man havde Sans for paa gemytlig Maade
at nyde Tilværelsen. Det Overdrevne, det Svulstige,
maatte nu vige for Naturligheden.
Man vil se, at disse Forhold stemmede godt over
ens med dem, hvori Chr. Winther var opvoxet i Præste-
gaarden, og egnede sig vel til at udvikle det sæilig
Idylliske og stille Poetiske i hans Natur; men det kan