93 / 448
—
8 6
—
hvilken Egenskab han udnævntes til Professor. Til
Brylluppet skrev Winther følgende ikke tidligere offent
liggjorte Sang, i hvis første Vers han ligesom paakalder
Alvildes
Elskov:
Der staaer en Stjærne over Land og Kyst,
og det er Elskovs hede Stjærne;
den straaler Længsel ned i hvert et Bryst,
som knytter Hjærtet til det Fjærne.
Hin røde Rose højt fra Himlens Blaa
maa trindt sin underfulde Sæd udsaa; —
ak, Elskovs Lyst,
fyld hvert et Bryst,
som Du har opfyldt disse Tvendes!
En Doktor, veed vi, er en kløgtig Mand,
han kjender al Naturens Under,
han lever frejdigst i det hele Land;
men stundum gaaer han dog og grunder;
han prøver røde, og han prøver blaa;
men alle Urter vil kuns lidt forslaa —
alt Sligt var Tant!
Nu
først han fandt
den rette Urt for Livets Plage.'
Og Du, vor kjære, hulde, unge Brud,
som Lindring gav ham i hans Smerte,
et ærligt Sind, vi veed, Du fik af Gud,
Du rakte ham den vist af Hjærte!
Og Livets Roser og Violer blaa
saa friske skal han om Din Tinding slaa!
Huldt Himlen ned
smiler derved
og seer paa al den Fryd og Gammen.
Thi nu, I vandre skal den Vej saa lang,
den bliver ikke af de mørke.
Se, Stjærnen lyser, og paa Livets Gang
faaer Hjærtet Mod og Foden Styrke.