89 / 448
—
8 2
—
Det
kalde venlig for vort Blik tilbage
hvert Lyspunkt af vort Samlivs svundne Dage,
i Lyngbys Skov, paa Vedbæks Strande x),
ved Sundets Vande;
og hvert et Øjeblik saa tyst og roligt,
naar Hjærterne meddelte sig fortroligt,
og mangen munter Time atter
med Dans og Latter.
Farvel, min
Nanna\
Glem kun Savnets Smerte!
Men Mindets Fryd lad leve i Dit Hjærte!
Og gjem med Trofasthed derinde
en kjær Veninde!
III.
Til Frøken C. H
. 2)
Et venligt Smil af Dig, Veninde,
et kjærligt Ord kun af Din Mund
mig trøster huldt som Vaarens Vinde,
mig straaler som fra Himlens Tinde
en Stjærne gjennem dunkle Lund.
Dit Øjes liflig klare Kjærte
og Vaarens Roser paa Din Kind,
ej kjende
de
til Livets Smerte;
thi
Lilien
har Du i Dit Hjærte
til Vagt for Freden i Dit Sind.
Et Hjærtes
indre
Værd, det rige,
er jo et evigt utømt Væld.
Lad Toner Dig min Tanke sige:
Giv mig deraf, Du
fromme
Pige,
en kraftig Balsam for min Sjæl.
Naar Winther i høj Grad var optagen af
Alvilde
Miiffelmann,
saa nærede han heller ikke ublide Fø-
x)
Hvidts
Sommerbolig laa i Vedbæk. 2)
Charlotte Hvidt,
se
nere gift med Konferensraad
Ehlers.