72 / 85
DEN NYE TID
J
o h a n
A
dam
S
chw a r t z
var den 23. januar 1847 blevet gift med Thora
Lovisa Kühl, datter af revisor og kaptajn ved livgarden Kühl, og hun
overlevede kun sin mand nogle få måneder. Den 8. marts 1875 lukkede
hun sine øjne og blev begravet ved hans side.
I ægteskabet var der to børn, sønnen Johan Georg Frans (kort og godt
kaldet Frans), og datteren Augusta.
Frans Schwartz kom til verden den 19. juli 1850, og det var faderens
drøm, at han skulle blive den fjerde af slægten, der forsvarede dens kunst-
drejerry. Han kom da også i lære i værkstederne i Sværtegade og blev der
til efter sin konfirmation. Han måtte pænt tage det sure med det søde som
de andre lærlinge. Om noget pylreri var der ikke tale.
Faderen kunne ikke undgå at mærke sønnens kunstneriske anlæg.
Det var ham så helt naturligt at udtrykke sig i tegninger. Man kunne
heller ikke undgå at bemærke, at den opvakte dreng drømte sig væk fra
værkstedet til den udøvende kunstners frie og forunderlige verden.
Det kunne være kommet til det bitre sammenstød mellem far og søn,
men sådan gik det ikke. Var Johan Adam Schwartz for optaget andetsteds?
Var han for veg til at tage en kamp op mod sønnen? Eller mindedes han
sin egen ungdoms korte oprørsforsøg?
Under alle omstændigheder fik sønnen lov til at følge sin lyst. Han fik
først undervisning på C. V. Nielsens tegneskole og blev så efter konfirma
tionen optaget på Kunstakademiet, hvorfra han opnåede afgang i slutnin
gen af 1872. Han var en ung kunstner i stærk udvikling, og hans bane be
gyndte lykkeligt. Faderen kom til at opleve, at han med sin karton, »Hjob
og hans venner«, vandt Akademiets mindre guldmedaille, og at det kunst
glade Københavns interesse blev vakt for sønnens arbejde. Det gjorde
ham både glad og stolt.
Men så lukkede Johan Adam Schwartz sine øjne, og spørgsmålet var,
72