ikke anderledes er det. Billedet flimrer allerede, og den ene begivenhed
rækker uundgåeligt efter den følgende.
Det er som en procession, snart i dansetrin, snart i krigersk march,
snart i sørgetakt, snart med tøvende barneskridt, men aldrig i stilstand.
Og dog er der netop ved sådan en gammel og traditionsrig virksomhed
noget, der midt i rastløsheden og foranderligheden kan fylde en med en
trøste rig følelse af, at jo mere alt forandrer sig, jo mere foi bliver alt det
samme.
Butiksklokken går, og mens kunden ser på en elfenbenspapirkniv eller
en skøn udskæring i rav, drøfter man det dårlige vejr, de dårlige tider, de
truende farer og de små uskyldige familieanliggender - akkurat som for
150 år siden. Over en spindel på værkstedet sidder en flittig og kunstfærdig
mand - akkurat som for 150 år siden. Solen falder ned i gården og ind
gennem ruder til store sale, hvor der arbejdes og handles - akkurat som
for 150 år siden.
På kostelige drikkehorn, på hvide elfenbensbogbind, på lette vifter
har man gennem årene på de Schwartz ske værksteder fi emstillet så mange
scener fra Danmarks sagn og Danmarks historie, men alligevel ingen, der
kan sammenlignes med den forunderlige frise, som disse 150 år har ind
hugget i erindringens og overleveringens uforgængelige materiale.
76