Previous Page  81 / 85 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 81 / 85 Next Page
Page Background

eksekutorer af det testamente, ifølge hvilket legatet oprettedes, og som

indsatte dem som dets første bestyrelse.

For at forstå den videre udvikling er det ganske nyttigt at kende

fundatsens post 6, der klarlægger det hele styrelsesspørgsmål. Den lyder

således: »Legatets bestyrelse skal indtil videre bestå af 2 medlemmer, der

skulle være fuldmyndige mænd eller kvinder bosatte i København eller

de denne by omgivende jurisdiktioner. Den første bestyrelse består af

mine executores testamenti, der alene bestyrer legatet, indtil samtlige de

under 4 omtalte rentenydelser bortfalder.

Hver af bestyrelsens medlemmer skal straks efter sin tiltræden udpege

en, der i tilfælde af hans død eller udtrædelse af bestyrelsen skal overtage

hans stilling i denne, dog at vedkommende er i besiddelse af de ovennævnte

betingelser for at kunne indtræde i bestyrelsen. Det står vedkommende

bestyrelsesmedlem frit for senere at ændre sin bestemmelse og træffe et

andet valg end det tidligere af ham bestemte.

Forinden den således udpegede indtræder i bestyrelsen, vil hans valg

være at godkende af undervisningsministeriet, som ikke er bundet ved det

stedfundne valg, man kan udnævne en anden i den pågældendes sted.

Skulle der ved et bestyrelsesmedlems død eller udtrædelse ikke findes no­

gen udpeget, der kan afløse den afgående, skal den eller de tilbageværende

bestyrelsesmedlemmer gøre indstilling til undervisningsministeriet om at

udvælge et medlem i det afgåendes sted. Undervisningsministeriet er dog

ikke bundet til at vælge den således indstillede, og skulle det tilfælde ind­

træffe, at der ingen bestyrelse findes for legatet, skal undervisningsmini­

steriet udvælge en bestyrelse

Når de ovenfor i post 4 omhandlede

rentenydelser ere bortfaldne, skal bestyrelsen tiltrædes af et medlem af

kunstakademiet og et medlem udpeget af overpræsidenten i København.

Disse medlemmer må iøvrigt også for deres vedkommende opfylde de

ovenfor omtalte betingelser for at sidde i bestyrelsen, og med valget for­

holdes iøvrigt på lignende måde som ovenfor bestemt.«

Den 4. oktober trådte den bebudede udvidede bestyrelse for første

gang sammen. Af overpræsidiet var udpeget borgerrepræsentant, ingeniør

J. Rump, og af det kongelige akademi for de skønne kunster arkitekt,

professor Kaj Gottlob.

Af den redegørelse, som overretssagfører Moltke-Leth på formanden,

departementschef Weis’ opfordring fremkom med, fremgik det, at der

på dette tidspunkt allerede var bevilliget kunstværker til over 42.000 kr.

Legatet var i høj grad begyndt at virke efter sin hensigt.

81