man forbindelse med langt de fleste af Danmarks manufakturhandlere,
og hvad var da naturligere end også at forsyne dem med andre varer, de
havde brug for?
Nu blev det denne side af virksomheden, man lagde større og større
vægt på, mens kunstdrejeriet også rent indtægtsmæssigt trådte mere og
mere i baggrunden. Hvad forretningens trivsel angik, stolede man på de
nyoprettede handels- og fabrikationsafdelinger og blev jo heller ikke på
nogen måde skuffet.
Men betyder det, at der på 150-årsdagen slet intet er tilbage af den
gamle, smukke virksomhed, som den første Johan Adam Schwartz be
gyndte? På ingen m åde!
I kraft af etablissementets opblomstring på et nyt grundlag har det
tværtimod været muligt at værne om det gamle kunstdrejeri. Spørgsmålet
blev rejst, om det overhovedet var værd at bevare den gamle butik i stuen,
men den fløj af ledelsen, der holdt på, at man i alt fald af pietet burde
bevare den butik, hvis smukke interiør utvivlsomt er det ældste i hoved
staden, sejrede, og man kom ikke til at fortryde sin beslutning.
Bevarede man butikken, måtte man naturligvis også skaffe den varer,
og der kom nyt liv også i værkstederne. Som for over hundrede år siden
udgår fra dem skønt forarbejdede genstande i horn, i elfenben, i skild
padde, i andre materialer. Man kom ind på eksperimenter med forbindel
sen mellem ædelmetaller og elfenben, og de lykkedes. Man søgte forbin
delse med moderne kunstnere, der kunne levere ideer og tegninger.
Denne opblomstring faldt sammen med en genvakt forståelse hos pub
likum for fornemt kunsthåndværk, og kunderne begyndte igen at komme
i butikken, ikke blot fra København og Danmark, men fra mange frem
mede lande.
Johan Adam II ville nikke tilfreds, hvis han en dag kunne træde ind i
sin butik og se et selskab af englændere eller et amerikansk ægtepar eller
en elfenbensinteresseret svensker stå bøjet over diske og montrer for at
beundre og udvælge skønhed. Og mon han ikke ville synes, at her var
opfyldelsen af hans ungdoms rejseliv.
Mens skumringen falder og lyset tændes i den gamle butik, lyder 150
års fodtrin gennem Sværtegade udenfor. Hvilke omskiftelser, hvilke be
givenheder i Danmarks historie repræsenterer ikke de år, virksomheden
har levet. Så mange glæder og så store sorger!
Den fødtes så at sige til braget af kanonerne i slaget på Rheden. Op
over tagryggen lyste genskæret fra brandene under Københavns bombar
74