75 / 85
dement i 1807. Statsbankerotten omtaltes med hviskende stemmer i 1813,
og ingen kunne være mere forbavset end Schwartz’erne selv over, at de
kom så godt igennem den. Frihedstankernes, den nyvakte nationalismes
bølger brusede gennem staden i 1848 og 1849 og rev menneskene i
Sværtegade med sig. Herfra stormede også mange fødder for at ile til
mødet med de sejrrige tropper ved deres hjemkomst fra den første slesvig
ske krig. Siden skulle man opleve først det tilbageholdte åndedrag, da
Dannevirkelinien i 1864 blev rømmet, og derpå stilheden og sorgen efter
nederlaget, det uforståelige og uforklarlige. De politiske kampe, penge
krisen i halvtredserne, landbrugskrisen i halvfjerdserne og firserne, sy
stemskiftet ved frembruddet af det nye århundrede og i det hele taget alle
de lyse forventninger, som en arbejdsglad og optimistisk menneskehed
knyttede til det tyvende århundrede, teknikkens og fremskridtets århun
drede, der skulle blive menneskehedens tusindårsrige. Og så den gradvise
desillusionering gennem den første verdenskrig med dens neutralitet og
gullaschtid, de rystende økonomiske kriser gennem tyverne og trediverne
den anden verdenskrig med besættelsens ydmygelse og usikkerhed, befriel
sen og den kolde krig.
Syv konger skulle lukke deres øjne gennem disse 150 år, måske det tal,
der allerbedst giver den dybeste følelse af epokens spændbue, Christian
VII, Frederik VI, Christian VIII, Frederik VII, Christian IX, Frederik
VIII, Christian X og nu regerer som den ottende konge Frederik IX,
mænd, der enten de kom til at regere kort eller længe, kom til at stå som
udtryk for markerede tidsafsnit.
Endnu i de første år kunne en herre med paryk og silkeknæbenklæ
der og en dame med en anelse af den svundne rokoko over sit kostume
gøre sin entre i butikken i Sværtegade: »Min gode mester Schwartz,
kunne han ikke vise mig nogle passende spraader udaf hvalfiskeben til
min p a rap lø j..«
Tætsluttende Empirekjoler, som digterne kunne synge om, kravestøv
ler op om gule Nankinsbukser og kalvekrøset lidt uroligt i den køben
havnske blæst, krinoliner, fadermordere, tornyre og diplomatfrakke . . . ,
og så pludselig et gennembrud til en på samme gang dristig og hensynsløs
påklædning - også alt dette har Sværtegade gjort med i de 150 år. En ny
moral, en ny hygiejne, en ny livsopfattelse . . .
Når man tænker tilbage, så føler man for alvor, hvordan udviklingen
aldrig står stille. Aldrig er det muligt at få den til at standse, som hvis man
får lyst til at standse en film for at betragte et billede og sige: Se, sådan og
75