drivelse heri, så var han ialt fald såre langt fra den muntre svend, der i
1878 var stormet ud i Europa med så store forventninger.
Man vil dog tro, at kunsten har givet den ensomme mand store glæ
der, når han sad forskanset i sit atelier, som han i mange år havde i ejen
dommen Sværtegade nr. 3, og at han dog trods sin egen afsondrethed
havde en dyb fornemmelse af folkets forbindelse med kunsten - ja, det
viste sig jo tydeligt nok, da man efter hans død i 1917 åbnede hans testa
mente, gennem hvilket han oprettede sit 550.000 kroner store legat.
Dels kom en del af legatformuen til at bestå af aktier i det nye aktie
selskab L G. Schwartz & Søn, og dels stammede jo de fleste af pengene
direkte eller indirekte fra virksomheden i Sværtegade, så man her i lega
tets tilblivelse så håndværk, kunsthåndværk, kunst og handel, gå op i en
højere enhed, som ville havet frydet Johan Adams øje.
Legatets formål kan jo ikke udtrykkes tydeligere end navnet gør det,
men fuldtud blev midlerne dog ikke stillet til rådighed hertil med det
samme. Frans Schwartz havde fastsat en periode på 10 år, i hvilken en
del af renterne skulle tilfalde forskellige af hans pårørende, af hvilke han
som den første nævner fru Asuncion Duurloo.
»Når den i foranstående post omhandlede rentenydelse,« hedder det
i fundatsen, »efter 10 års forløb bortfalder, træder legatet i kraft efter sit
egentlige formål, nemlig til udsmykning af offentlige bygninger i Køben
havn, idet legatet dog også kan træde i kraft forinden, dersom legatbesty
relsen måtte anse det for rigtigt. Legatet må dog kun anvendes i tilfælde,
hvor udsmykning af en for almenheden tilgængelig offentlig bygning i
København, eller et for almenheden tilgængeligt rum i en sådan med
originale malerier eller tegninger og bohave af kunstnerisk værdi kan be
strides af legatet alene, idet det aldrig må anvendes til supplering af andre
for hånden værende midler, men altid skal udgøre et afsluttet hele, og at
renterne stedse skulle lægges til kapitalen, indtil legatets formål kan nås,
mens det dog skal være tilladt at tage op af kapitalen, hvor legatets be
styrelse finder det formålstjenligt, dog med den indskrænkning, at legatets
grundkapital aldrig må gå ned under 5000 kr. under det beløb, som ka
pitalen udgjorde ved 11-årsdagen for legatstifterens død.«
Som man skal få at se, kom legatet i funktion efter sit endelige formål,
endnu før de 10 år var omme.
Legatets konstituerende møde afholdtes på overretssagfører A. Moltke-
Leths kontor på Amagertorv nr. 5 den 24. oktober 1918, og til stede var
overretssagfører Moltke-Leth selv og departementschef A. P. Weis som
80