73 / 85
hvad der skulle blive af forretningen. Frans Schwartz var ved sin fars død
blevet en velstående mand, han var klar over, at han nu havde det øverste
ansvar for virksomhedens trivsel, men hvor nødigt ville han på den anden
side ikke opgive sit frie kunstner- og rejseliv. Det blev heller ikke nødven
digt. Datteren Augusta havde ægtet den forretningskyndige H. E. Klein,
og hendes Herman blev virksomhedens dygtige leder til sin død i 1911.
Han disponerede naturligvis i nært samråd med Frans Schwartz, og selv
om dennes til tider noget vanskelige sind stundom kunne gøre samarbej
det svært nok, holdt det dog gennem de mange år.
Frans Schwartz’ kunstnerliv, der bragte ham både glæder og bitre
skuffelser, vil blive omtalt i forbindelse med legatet, der bærer hans navn.
Her må nævnes, at da H. E. Klein døde i 1911, kom han uvilkårligt til at
tage stærkere del i ledelsen, indtil sin død den 13. februar 1917.
Også til ægteparret Kleins navne er knyttet legater af offentlig betyd
ning. Således modtog Håndværkerforeningen i 1941 af fællesboet til »Al
derstrøst« et legat, der efter arveafgiftens fradrag blev på 36,499 kr. og
som fik navnet »I. G. Schwartz & Søns Minde«. Efter fundatsen skal der
af legatets midler til stadighed ydes to friboliger i »Alderstrøst« og sær
lig da til kunstdrejermestre, trædrejermestre eller deres enker. Samtidig
indgik der et beløb på 3,640 kr. til Det tekniske Selskabs Skoler som
et slags supplement til I. G. Schwartz oprindelige legatgave.
Frans Schwartz døde ugift, og firmaet blev året efter omdannet til et
aktieselskab. Dets formand blev overretssagfører Aage Moltke-Leth, der
beklædte stillingen de mange år til sin død i 1949.
Selskabets formand er i dag hans søn, landsretssagfører Mogens Moltke-
Leth, og bestyrelsens medlemmer er iøvrigt direktør H. Schonning Jensen,
landsretssagfører Børge Moltke-Leth og landsretssagfører H. Krarup.
Selskabets administrerende direktør er direktør H. Schonning Jensen.
Man kan godt se noget symbolsk i, at det gamle firmas forvandling til
aktieselskab skete samme år som den første verdenskrig sluttede. En ny
tid brød frem - så helt, helt forskellig fra den, i hvilken de Schwartz’ske
virksomheder havde vokset sig store og ansete. Nu stod folk ikke længere
i kø i Sværtegade for at købe de smukke og sindrige ting i den gamle
butik. Man kunne forudse den dag, da der måtte blive meget tomt
derinde.
Men den nye ledelse fandt nye veje til at føre forretningen videre.
Allerede før omdannelsen til aktieselskab var man, som ovenfor omtalt,
begyndt at handle med tekstilvarer. Gennem paraplyfabrikationen havde
73