103 / 540
102
I modsætning t i l kommunen stod s o c ia lsty r e ls en meget p o s it iv over for os
og vores projekt og de var meget interesserede i at hjælpe os. Vi havde stor
glæde a f den person lige kontakt og fik stor menneskelig s t ø t t e . De hjalp os
endvidere meget r e e lt i tvivlsspørgsmål, med hensyn t i l at få en god norme
ring a f vuggestuen og de henviste os også, da v i sku lle købe ind, t i l en god
procedure.
Stadslægen virkede meget famlende på os og var derfor ikke t i l særlig
s tø tt e e ll e r hjælp, men var på den anden side ingen direkte gene, når der sku l
le d ispenseres fra fo r sk e llig e tin g .
I arb ejd stilsyn e t mødte v i en noget teknokratisk holdning. De så meget på
hvad der var t i l gene for de voksne, medens hensynet t i l børnene kom i anden-
række, f.e k s . sku lle der være plads t i l en blød hat i garderobeskabet t i l per
sonalet og vores fø r ste s k it s e , hvor v i v i l l e forlænge e lle r udvide in s t it u
tionens areal med godt 1 m hele vejen hen, ud t i l en svalegang, b lev forkastet
t o t a l t , ford i der sku lle være vindue ud t i l det f r i i køkkenet og d e tte måtte
ikke være gennemgangsrum, h e lle r ikke kun i den ene ende. (Der er eludsugning
i køkkenet).
FINANCIERING AF ETABLERINGSBELØBET
De 20.000 kr. som var vores andel a f etab leringsbeløbet skaffede v i os
ved at tage e t lån i den lokale sparekasse for København og Sjælland.
Vi gik ind og t a lt e med dem om vores problemer - havde fle r e møder med dem
b l.a . angående hvem der sku lle kautionere og hvordan afdragsordningen sku lle
arrangeres og lånet forren tes.
På e t tidspunkt var so c ia lsty r e lsen blandet ind i sagen som ev t. kautio
n is t - én e ll e r anden var kommet t i l at love banken og os for meget - det b lev
lavet om, "staten kan ikke kautionere for private lån", og én e ll e r anden fik
en næse, men v i fik vores lån på b etin ge lser v i er t ilf r e d s e med.
Lånet a fb eta les med 13 kr. pr. barn pr. måned, forældrene b eta ler det sam
t id ig med det almindelige kontingent og dem med frip lad s b eta ler b lo t afdra
get. A lle forældre i in stitu tion en hæfter so lid a risk for lånet.
Vi forsøgte at skaffe de 20.000 kr. på anden måde fø r st - b l.a . skrev v i
mange ansøgninger t i l fo r sk e llig e firmaer, legatbeholdninger og p riv a te , b l.a .
udlandsdanskeren Arne Bybjerg, ford i han i maj 1971, a lts å samtidig med at v i
var allermest igang, gav en forældregruppe på Christianshavn 100.000 kr. t i l
fu ld fø r e lse a f deres legepladsprojekt; samtidig med den gave lovede han via
formiddagsbladet BT, at lignende pengegaver v i l l e t ilf ly d e andre forældre, der
gjorde lignende for andre børn og unge. Bybjerg v i l l e give i a l t 1.000.000 kr.
(1 m illion ).
Stor f lo t a r tik e l i BT, fin e b ille d e r , "spisesedler" allevegne og glade
forældre på Christianshavn.
En af os blev opmærksom på dette og v i mente os i den samme situ a tion som
forældrene på Christianshavn, v i var jo en gruppe af forældre, der lavede no
get for børn. Nogen tog ind t i l BT, jo det var sikkert nok. "Skriv os lig e en
redegørelse for jeres arbejde" - som sagt så gjort - v i skrev en redegørelse
og sendte den h u rtig t. Spandte var v i s e lv fø lg e lig ; v i havde netop på dette
se e v t. b ila g
n r . l , s . 384
se e v t. b ila g
n r .3, s . 384
se e v t. b ila g
nr.5h , s . 389