109 / 540
108
Afstemninger kunne ikke komme på t a le , man sk u lle og skal t a le s ig t i l ret
t e , det sk u lle forhindre at f l e r t a l l e t kommer t i l at undertrykke e t mindretal
med e t e lle r s fo rn u ftig t synspunkt.
På generalforsamlingen d. 18. ap r il 1972 b lev vedtægterne vedtaget med kun
ganske få ændringer og på den generalforsamling var punkt 3 på dagsordenen ned
sæ tte lse a f arbejdsgrupper. Der kom god t ils lu t n in g t i l a l le 4 arbejdsgrupper,
og nu sk u lle det så v is e s ig om a l le vore te o r ie r svarede t i l virkeligheden ,
men forældrene var i hvert tilfæ ld e in d s tille d e på, at nu sku lle det t i l at
være nogle andre, der tog en tøm med for at få vores vuggestue t i l at køre og
a t det sku lle være så mange som muligt.
^bejdsgTuppernes_ funktion
Forældrene v a lg te s ig som sagt på i de enkelte arbejdsgrupper, og på de
f ø r s t a f t a lt e møder f ik de fo rd e lt arbejdsopgaverne og sa t system i den måde,
man v i l l e arbejde på. Vi havde og har e t opslagssystem med t a v le , hvorpå de
enkelte gruppers mødedag og mødested stå r (møderne foregik o f t e s t på s k if t i de
enkelte hjem). Der stod også en dagsorden for mødets fo rløb . A lle møderne var
åbne for deltagere fra andre arbejdsgrupper e ll e r andre, der havde ly s t t i l at
høre, hvad der d iskuteredes. Kommunikationsgruppen holdt møde ca. 1 gang om
ugen, de lavede b l.a . e t mægtig godt blad. De andre grupper holdt møde mindst
1 gang oii måneden e l l e r e f te r behov. A lle grupper lavede s ig en mappe, der a l
t id sk u lle stå på kontoret og i den sa tte s en kopi a f gruppernes r efera ter (de
sku lle nemlig lave refera t a f deres møderJ). Hver gruppe lavede punkter t i l
dagsordenen t i l fællesmødet, som b lev a fle v e r e t t i l kommunikationsgruppen, der
sk u lle indkalde t i l fællesmødet og udsende indkaldelse.
Fæl1esm
^d.ets _f ynkt i on
Der sk u lle holdes et fællesmøde en gang i hvert kvarta l, og som sagt sku lle
grupperne indsende fo r sla g t i l punkter på dagsordenen, hvis der var noget de
v i l l e have taget op. På mødet forelagde den gruppe, der havde sa t punktet på
dagsordenen, så deres problem, men det b lev meget hu rtigt uoverskueligt med
alenlange dagsordener med punkter, man ikke kunne nå at sætte s ig ind i , og
det betød så , at de der havde sa t et problem t i l debat s e lv kom t i l at tage
s t i l l i n g t i l d e t, ford i v i andre ikke kunne nå at sætte os ind i så meget på
så kort t id . Den procedure b lev så la ve t om sådan, at man samtidig med at
punktet kom på dagsordenen sku lle lave en redegørelse for problemet, så fo r
ældrene inden mødet kunne nå at sætte s ig ind i hvad sagerne drejede s ig om
og ev t. diskutere det indbyrdes. På fællesmødet samledes man så om de enkelte
punkter og gik i små grupper med dem for at få sagerne o rd en tlig t d rø fte t igen
nem.
Der har a lt id været sto r t ils lu t n in g t i l fællesmøderne, sto r t se t a l t i d ,
men man nåede a ld rig at komme r ig t ig igang, så kom den store blokade, en ak
tio n som pædagogernes fagforening iværksatte d. 1. februar 1973 for at forbed
re pædagogernes arbejdsvilkår. Pædagogerne måtte under blokaden ikke beskæ fti
ge s ig med b l.a . forældrearbejde.
Den blokade tog næsten l i v e t a f vores vedtægter og vores in s titu tio n s livJ
se e v t. b ila g
n r .5, s . 387
se e v t. b ilag
n r .4 , s . 385