220 / 540
219
de overborgmesterens afdeling udarbejdet et skøde fra forbundene til kommunen,
som gav kommunen forkøbsret til tomten, samt bestemt at tomten skulle byttes
med nabogrunden (Bardings renserier), således at dens nuværende ejer fik det
meste af tomten i bytte.
Den 14.6.1971 anbefalede kommunens magistrat (borgmesterforsamlingen) bor
gerrepræsentationen at tilslutte sig både købet og bytteaftalen. Denne skulle
medføre, at både Bardings renserier og de tilstødende grunde mellem Mimersga
de og Dagmarsgade ville blive brugt til offentlige formål (efter indstilling
af 24.11.1970 fra direktoratet for bøme- og ungdomsinstitutioner: omsorgsse
minarium og daginstitutioner). Den 16.9.1971 havde borgerrepræsentationen gi
vet sin tilslutning til begge dele.
For det andet sagde direktoratet til os, at de selv havde planer om at la
ve nogle mobile institutioner på grunden, når forhandlingerne var afsluttede.
Det hverken var eller er siden sandsynliggjort; dels viser ovenstående, at for
handlingerne var afsluttede længe inden de svarede os; dels indeholdt deres
egen redegørelse af 20.4.1972 (se nedenfor) vedrørende deres planer om institu
tioner i det kommende år, lige så lidt om disse institutioner som de redegø
relser og anmodninger om penge, de siden har givet borgerrepræsentationen.
Som tredie argument fortæller direktoratet os, at de kun kan give os til
ladelse til at leje grunden i kortere tid end
10
år.
I referatet af magistratens forhandlinger den 14.6.1971 om bytteaftalen,
hedder det - i modsætning til hvad der står i afslaget til os - at man efter
nedrivningen af den eksisterende bebyggelse "tænker sig at opføre midlertidige
institutioner af lasngere varighed end normalt -
10
år."
Som det fjerde og sidste i afslaget siger direktoratet, at det tidsbegrasn-
sede lejemål ville forhindre socialstyrelsen i at give os den del af tilskud
det til institutionens oprettelse og drift, som staten yder. Dette er også u-
korrekt. Magistraten ville jo netop oprette midlertidige institutioner af læn
gere varighed end
10
år!
Medens vi var beskæftiget med at finde ud af, hvordan vi skulle komme vi
dere fik vi i marts 1972 fra børnehavegruppen oplyst, at Holst-Larsen havde
sagt til dem, "at vi ikke skulle tage det så tungt med afslaget. Vi skulle ba
re sige til, så kunne vi få et møde med dem om mulighederne".
Det vidste vi ikke, i første omgang, hvordan vi skulle forholde os til.
Men i april kom der nyt både fra juristerne, om byttehandelen, og fra børne
havegruppen: De havde klaget til boligministeriet over den behandling, de hav
de fået af et udvalg. Klagen var også overgivet til borgerrepræsentanterne.
Klagen blev den 20.4.1972 inddraget i Borgerrepræsentationens behandling af di
rektoratet for bøme- og ungdomsinstitutioners redegørelse for deres planer om
daginstitutioner i København nr. 621-11. Under forhandlingerne sagde forman
den for Institutionsudvalget Carl Ejner Jørgensen (S) blandt andet: "det er
væsentligt, at den lokale befolkning og for den sags skyld også pædagogerne
inddrages i planlægning og etablering af institutionerne", og "at man hermed
ville få nogle eksperimenter med små enheder". Han var glad for børnehavegrup
pens henvendelse og erklærede, at udvalget måtte gennemgå den. Dette fulgtes
op af SF, VS og DKP og fik direktoratets borgmester Børge H. Jensen (S) til
bl.a. at sige: "De ting, der her er rejst, er magistraten meget interesseret
i at drøfte igennem i udvalget. For mit vedkommende har vi faktisk prøvet alt,