225 / 540
224
Det blev en lang fødsel. Når vi, efter mange møder og meget arbejde, troe
de at nu var den der, så viste det sig, af den ene eller anden grund, at være
en smutter. Det lykkedes os ellers ret hurtigt at komme frem til de retnings
linier, der blev bærende i det færdige resultat. Når det alligevel gik galt
den ene gang efter den anden, var det på grund af de modsætninger, der var in
deholdt i bestemmelserne for aldersintegrerede institutioner.
Ved udformningen af den aldersintegrerede institution skal både vuggestue-
børnene, børnehavebørnene og fritidshjemsbørnene have de samme rum, som kræ
ves i de almindelige institutioner, på et areal der højst må være det samme
som i disse institutioner. Men aldersintegrationen, dvs. samværet af børn i
forskellige aldre, forudsætter, at der er plads til både støjende aktiviteter
og mere stille, hvor de mindre kan blive puslet og de større kan få den nære
kontakt. Da disse funktioner dårligt kan foregå sammen, leder dette til en op
deling mellem de egentlige aktivitetsrum og de mere stille familiegrupperum.
Men på grund af arealbegrænsningen er det faktisk en uløselig opgave at få
plads til de rum, der er nødvendige for at børnene kan fungere i institution
en.
Det samme problem gør sig gældende med hensyn til pædagognormeringen. I be
stemmelserne for aldersintegrerede institutioner er antallet af pædagogtimer
fremkommet som et gennemsnit af de pædagogtimer, der er normeret til børnene i
de forskellige aldersgrupper i traditionelle institutioner. Men p.g.a. akti
vitetsspredningen i den aldersintegrerede institution mellem værksteder og fa
miliegrupperum får børnene det ringere, idet pædagogerne faktisk både skal ta
ge sig af en bredt sammensat børnegruppe i et familierum, samtidig med at de
skal tage sig af den del af børnegrupperne, der er i aktivitetsrummene I
Intet under, at vi havde svært ved at få det til at gå op, når der samti
dig skulle være godt at være - men tragikomisk er det, at det skal være så
svært at lave en børneinstitution.
Vi søgte derfor mere faglig bistand. Vi fik to pædagoger mere - Tinne og
Hanne gennem annoncering - og en arkitekt - Ib Børge, der havde hjulpet flere
grupper i Røde Rose, knyttet til gruppen.
Aftalen med direktoratet var, at der skulle laves en midlertidig aldersin
tegreret institution på grunden, og at kommunen bagefter skulle lave nogle bli
vende børneinstitutioner, en legeplads og en uddannelsesinstitution. Disposi
tionsplanforslaget fortalte derudover, at kommunen mente det var bedst, at det
var uddannelsesinstitutionen, der kom til at ligge op mod den befærdede Mimers
gade, således at legepladsen og børneinstitutionerne fik den mere sikre og ro
lige placering mod de to konmende gågader, Dagmarsgade og Rådmandsgade, og at
der skulle indrettes en midlertidig legeplads.
Det var noget vi altsammen var enige med kommunen i, og som vi fandt det
var rigtigt at indarbejde i vort forslag. Herudover skulle der tages hensyn til
nogle vejbestemmelser. Disse fik vi oplysning om fra dispositionsplangruppen,
der gjorde os opmærksom på, at der fandtes en bemærkning derom i dispositions
planforslaget.
Den 22.3. glædede vi os iøvrigt over et saneringsplanforslag, som borger
repræsentationen behandlede den dag. Heri stod der nemlig, at både vor tomt og
de grunde, der lå ved siden af i Rådmandsgade, blev stillet til rådighed for