223 / 540
222
snart fabriksbygningeme var væk skulle laves en midlertidig legeplads og mid
lertidige institutioner for både vuggestue-, børnehave- og fritidshjemsbørn.
Det var derfor med store forventninger, vi tog til mødet i direktoratet på
Amager!
Bardings^tomten
Vort første møde.
Det blev et mægtigt godt møde. Foruden os var der desværre kun Holst-Lar-
sen og en ny sagsbehandler, Benedicte Berner, men vi fik noget godt ud af det.
Efter at være blevet enige om at glemme "misforståelserne" fra afslaget, rede
gjorde vi for vort formål med at ville låne, leje eller købe grunden: at opret
te et fritidshjem for kvarterets børn, med rigelig udendørs legeareal.
Som begrundelse fremførte vi:
den fatale mangel på børneinstitutioner i kvarteret
at institutionen kunne laves med det samme og af forældrene selv
at tomten lå centralt
og endelig, at arrangementet ville aflaste kommunen både arbejdsmæssigt og
økonomisk.
På mødet blev det fastslået:
at vores behov for institutioner i kvarteret var så stort, at vi skulle
have dem hurtigst muligt
at Bardings-tomten var det eneste sted, der kunne være tale om, når det
var noget, der skulle laves hurtigt
at det - ikke mindst på baggrund af det, der var blevet sagt i Borgerrepræ
sentationen - var en god idé, at vi stod for etableringen
og endelig, at vi skulle acceptere, at institutionen både skulle være vug
gestue, børnehave og fritidshjem - en midlertidig aldersintegreret insti
tution.
Midlertidig, fordi der jo senere skulle laves blivende institutioner, og
fordi det var mest praktisk at konmunen stod for dem. Det accepterede vi - na
turligvis.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan vi skulle arrangere det med grunden
mest hensigtsmæssigt, besluttedes det, at vi skulle leje den af kommunen. Et
lån var uigennemførligt af hensyn til institutionens driftsøkonomi, p.g.a.
tilskudsordningerne, og et salg hen i vejret, når kommunen selv skulle bruge
grunden efter en årrække. Hvad den endelige bekræftelse af aftalerne angik, så
måtte vi have tålmodighed en lille uges tid. Der var ikke nok af de store her
rer med til mødet. Benedicte Berner og Holst-Larsen skulle lige have et OK på
det med lejeaftalen fra afdelingens direktør Henrik Jespersen og måske fra
borgmesteren, Børge H. Jensen. Det var ordentlig snak.
Da ugen var omme, forhørte vi os i direktoratet om hvordan det gik. Det
kneb med at få sagen forelagt, og det blev det ved med måneden ud. Da vi til
sidst begyndte at synes det var påfaldende, så svært det var, fik vi af Bene
dicte Berner at vide, at nogle sager jo gik nemmere end andre, og at det al
drig skadede med initiativer udefra, men at hun helst ville forelægge sagen
selv og så sætte sig i forbindelse med os. Da vi havde brugt den følgende må-