![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0221.jpg)
220
hvad vi overhovedet kunne, men den løsning man foreløbig har kunnet pege på
som en mulighed, vil blive dobbelt'så dyr som den dyreste institution, vi over
hovedet har - men, allright - jeg vil meget gerne hjælpe, for jeg synes det er
en positiv kreds, der står bag det. Til hr. Carl Ejner Jørgensen vil jeg også
gerne sige, at vi er meget interesseret i at samarbejde med både den lokale
befolkning og pædagogerne. Jeg håber, vi kan få noget fornuftigt ud af det i
fællesskab". Sagen henvises til Daginstitutionsudvalget.
se evt.
o
nr 4 s
Borgmesterens udtalelse om institutionens pris, "dobbelt sa dyr som den dy-
* *
reste" var lige så uforståelig for børnehavegruppen som for os. Ingen af os
havde på det tidspunkt talt med dem om nogen konkret institution og følgelig
heller ikke nogle beløb.
Borgerrepræsentationens drøftelse interesserede Radioen. Den 24. april 1972
interview'es Børge H. Jensen af Jens Winther; i interviewet blev bl.a. sagt:
BHJ: "Vi vil være beboerne i Røde Rose behjælpelige og er meget positive - me
ner det bør støttes og give resultater. Når det ikke er sket, er det for
di vi endnu ikke har kunnet finde egnede steder".
JW: "De vil altså mødes med beboerne?"
BHJ: ' *Meget gerne''.
JW: " - og De vil støtte bestræbelserne?"
BHJ: "Absolut".
Det var skønt at høre, og gav grund til at forvente, at et fremtidigt møde
med direktoratet, ville give konkrete resultater.
Det kom imidlertid til at trække ud med initiativer til det nye møde. Der
var meget at gøre med tomten i Allersgade, og vi var også med til at lave et
6
. nummer af Røde Rose-bladet. Heri skrev vi, hvad vi havde fundet ud af om
seevt.
byttehandlerne og om hvorledes det stod til med vor institution. Idet vi hå-
nr.7, s
bede, at der var nogle der ville hjælpe os, indbød vi til et møde d. 29.5. På
mødet kom der mange for at høre mere, og tre ønskede at være med i gruppen.
Den ene kom dog ikke så tit og holdt efterhånden helt op. De to andre var Else
og Birgit. Else er assistent, enlig med 2 drenge, én i børnehave og én med
nøgle. Birgit er hjemmegående, er gift og har en dreng og en pige.
Efter sommerferien fik vi at vide, at en fra vuggestuegruppe II havde talt
med borgmesterens sekretariatschef Hee, og fået at vide, at han også var ked
af, at vi havde opfattet afslaget, som vi gjorde, og han syntes, at vi skulle
sørge for at få et møde med direktoratet igen.
Nu var vi ikke længere i tvivl. Midt i august besluttede vi, at det gamle
brev om forbundstomten lige så godt kunne gælde nabogrunden, (Bardings tidli
gere) , som nu var blevet kommunens ejendom. De gamle fabriksbygninger var ved
at blive ryddet væk, og'når viskulle tale med direktoratet om noget, så måtte
det være om denne grund. Derfor begyndte vi at forberede et forhandlingsgrund
lag til mødet og tog kontakt med direktoratet for at finde frem til en møde
dag. Da vi gerne ville have, at det skulle være helt klart, hvad det var der
skulle forhandles om på mødet, skrev vi vort forhandlingsgrundlag ned. Med ud
gangspunkt i Røde Rose's mangel på institutioner - fremdrog vi de væsentligste
argumenter fra vort gamle brev, nu for at få lov til at lave institutionerne
på Barding-grunden. Den bad vi om enten at låne, leje eller købe. Samtidig gen
nemgik og tilbageviste vi de argumenter, som direktoratet havde brugt i deres
bilag
.431
bilag
.363