228 / 540
227
Til venstre på tegningen ses den aldersintegrerede institution. De fire
afsnit, der ligger forneden i den, er hjemmegrupperum for de fire "familier"
af børn fra 0-12 ars-alderen, som institutionen består af. Hvert af disse af
snit er til 16 børn, og institutionen således til 64 børn. Det var det mindste
antal, vi kunne regne med, at kommunen ville godkende, og det største antal
børn vi kunne acceptere, når de skulle være på institutionen hele dagen.
Institutionen var for lille til, at vi kunne regne med, at kommunen ville
godkende den som den eneste på grunden. Vi kunne heller ikke regne med, at
kommunen ville godkende, at den resterende del af grunden efter fradrag af det
areal, der er normeret til en 64-børnsinstitution, blev udlagt til legeplads
til kvarterets børn.
Desuden havde vi brug for flere institutionspladser i kvarteret, og hvor
og hvornår kunne vi regne med at få flere, hvis vi ikke fik dem på denne grund?
Disse og lignende overvejelser førte til, at vi besluttede os for at kombinere
den aldersintegrerede institution med den del, der ses til højre på tegningen.
Den er indrettet således, at den om formiddagen kan bruges til klub for 20
børn under skolealderen og om eftermiddagen af 110 børn i skolealderen. Den er
desuden tegnet således, at den efter et par års forløb, når børnene har væn
net sig til institutionen og lært at passe på den, kan tages i brug i aften
timerne som ungdomsklub for en del af Røde Rose’s 12-18 årige unge.
Med dette arrangement imødekom vi både kommunens forventning om en stor
institution og skolebørnenes behov for flere kammerater, samtidig med at vi
kom vort ønske om flere legepladser i Røde Rose nærmere. Mange af de børn,
der ikke gik i den aldersintegrerede del, ville herved få både en god lege
plads og et sted at samles indendøre, når sommeren var ovre. Det, som det ikke
stod i vor magt at skaffe børnene gennem dette arrangement, var en gratis lege
plads. De der kom på legepladsen og i klubafdelingen, skulle være medlem af
klubben og derfor betale et mindre månedligt beløb for det. Udover de allerede
nævnte fordele, ved foreningen af de to slags institutioner, fik vi også to
andre og ikke mindre væsentlige fordele. Børnene i den aldersintegrerede del
opnåede betydeligt bedre pladsforhold, end de ellers ville have fået, samtidig
med at de fik nogen erstatning for det meget knapt afmålte personale gennem
klubbens mulighed for at bruge deltidsansat, timelønnet personale, anvendt fik
de børn, der gik i klubafdelingen også nogle fordele gennem tilstedeværelsen
af de pædagoger, som ansattes i den aldersintegrerede del. De to institutioners
samarbejde sikredes ved, at de rum, der er midt i institutionen er til deling
mellem afdelingernes personale og børnene i de to institutioner.
For at være sikre på, at institutionen ikke bare blev betragtet som en pæn
tegning, skulle der tal til. Fra en entreprenør (Dansk Pavillonbyggeri A/S)
havde vi tilbud på, hvad bygningen ville koste at opføre.
For at få tid til at få skik på budgetterne isolerede vi os i St. Bededags
ferien i et hus i Sverige. Trods koncentreret arbejde gik der kludder i klub
budgettet. Det ville blive for dyrt for børnene og vi manglede oplysninger. Da
vi kom hjem og fik disse blev resultatet en opdeling i en miniklub (for mindre
børn) og en maxiklub (for skolesøgende børn).
Der kom skik på tingene gennem møder i slutningen af maj, og først i juni
var vi så langt, at vi kunne ansøge om at fa et møde, hvor vi kunne fa ende
ligt tilsagn om at lave institutionen. Brevet til Børge H. Jensen sa sadan ud.