233 / 540
232
Også dette møde blev aflyst. Nyt møde fastlagdes til den 17.9.
Endnu en gang blev vi ringet op om aftenen før mødet af direktoratet med
beskeden: mødet aflyst.
Før hvert møde havde vi forberedt os grundigt, vi bad os fri fra arbejde
for at kunne møde op, og kan kun betragte aflysningerne som sjuskeri.
Den 27.9. blev det imidlertid endelig til noget. Til stede var: Henrik
Jespersen, hans sekretær Holst-Larsen, Korsgaard, Benedicte Berner, kontorchef
Kristensen samt en fra arkitektafdelingen. For en gangs skyld var de ikke u-
forberedte. De havde inviteret børnehavegruppen til det samme møde, og arrange
mentet syntes at have til formål at afvise os under henvisning til at børne
havegruppen nu havde fået deres bevilling til "Lerbakkehus" igennem.
Når snakken og spillet skæres bort var udbyttet af mødet en formodning om,
"at nu var der ikke længere plads til institutionen", samt en forsikring om
"at de gerne ville hjælpe os et andet sted". De kunne ikke fortælle os hvor,
men kunne godt se, at der ikke så ud til at være noget, der var lige så godt.
Men måske en af pavillonerne til Balders Hopsital, når de blev ryddet og der
blev truffet bestemmelse om deres anvendelse. Endelig blev det aftalt, at de
ville se på forholdene ude i Røde Rose sammen med os, den 17.10.1973 om efter
middagen.
Det så for os ud til, at de svinestreger, vi var begyndt at frygte kommu
nen var ved at lave med grundene, skulle blive en realitet. Vi gjorde, hvad
vi kunne for at få dem til at fortælle os, hvad det var der fik dem til at
tvivle på, at der nu, trods alle beslutninger, ikke længere var plads til in
stitutionerne. Hver gang vi prøvede, fik vi en sludder for en sladder til svar,
men ikke en lyd om årsagen.
Da vi havde sundet os, begyndte vi at forberede "Røde Rose-vandringen" ved
at samle alle de oplysninger vi kunne støve op om grundene i området.
Besigtigelsen fandt sted som aftalt. Både Henrik Jespersen, hans sekretær,
en arkitekt Vilién, Holst-Larsen og Korsgaard kom. Vejret var godt. Vi fik en
masse hyggelig sludder, mens vi gik rundt og kiggede på kvarteret. Det fik vi
også under den efterfølgende kaffedrikning på kontoret. Da vi syntes, det blev
for meget spurgte vi igen, om det dog ikke var muligt at få noget konkret at
vide om, hvad årsagen til deres "fomodninger" var. Men nej - "nu sad vi jo
lige og havde det så hyggeligt"....
HVAD FANDEN SKER DER PÅ RÅDHUSET
På_vej_til_borgerreprasentationen
Skulle vi have noget at vide, måtte vi altså selv finde frem til oplysnin
gerne. Af alle de mange oplysninger vi fandt frem, der omfattede beslutninger
om grunden, var der ikke en eneste, der sagde, at institutionerne ikke skulle
være der. Tværtimod: Alle de beslutninger, der er truffet i borgerrepræsenta
tionen om disse grunde, siger, at institutionerne skal være der. Og det er man
ge beslutninger. Borgerrepræsentationen har faktisk efterhånden investeret