243 / 540
242
493, 737, 852, 934, 978, 1368, 1369 og 1370). I disposi
tionsplanforslaget for Dagmarsgadekvarteret anføres,
at arealet er beregnet til »børne- og ungdomsinstitu
tioner og social uddannelsesinstitution*,.
Magistratens 3. afdeling har orienteret direktoratet
for børne- og ungdomsinstitutionerne og socialdirek
toratet om byplanforslaget og dispositionsplanforsla
get men med tilkendegivelse af, at der ikke kunne
disponeres før borgerrepræsentationen havde taget
endelig stilling til forslagene.
Baggrunden for magistratens 3. afdelings ønsker er,
at plejehjemssektoren som bekendt har e t meget al
vorligt personaleproblem. Ved den i 1966 foretagne
landsomfattende tæ lling blev det konstateret, at halv
delen af personalet på landets plejehjem va r uuddan
net arbejdskraft, og selvom Københavns kommune i
denne henseende var bedre stillet m å resten .af lan
det, har man også i København svære personalepro
blemer, der må forventes a t stige i takt med det sti
gende antal .ældre, der i Københavns kommune navn
lig v il give sig udslag i en kraftig stigning i de ældste
— og det v il sige de mest omsorgsk rævemde — alders
grupper.
Resultatet af de foretagne undersøgelser og progno
ser va r en konstatering af, at der med de dengang
gældende mum ier fået v il sige inden mdkalkuieribmg af
nogen stæodantfoibedrmg) ville væ re behov for
2 sem inarier fo r .oiinsorgspersonale i København
+ Frederiksberg
2 i hvert af de 3-4 største .amter
1 i hvert, af de øvrige am ter.
Under hensyn h e rtil m å det fo r magistratens 3. af
delings være ovetordentlig væsentligt, at arealet fr i
holdes til opførelse af et sem inarium fo r det personale,,
der dels skal beskæftiges på plejehjem , dels skal kun
ne gøre fyldest, ved pleje og andre omsorgsaktiviteter
i pensionisters .eget hjem, idet det er vigtigt, at area
le t er til disposition, når uddannelsessystemerne og
disses finansiering er afklaret.
Sålænge uddannelsessystemerne og finansierings
problemerne er uafklarede, er' det im idlertid ikke nød
vendigt a t tage stiffing t il spørgsmålet øm, hvem der
til sin tid skal være bygherre og hvorledes driftsfor
men skal være og ejheEer til bebyggelsesformen. D et
bemærkes dog, at åen endelige bebyggelse af .arealet
bør udformes som en helhed, hvori permanente børne
institutioner indgår. Den i dispositionspianforslaget
angivne deling på to bygningsenheder m arkerer alene
de 2 funktioner og ikke nogen bebyggelsesplan. D et
v il ikke væ re hensigtsmæssigt at foregribe en frem ti
dig bebyggelsesplan ved allerede nu at placere per
manent bebyggelse på en del af arealet.
Der bør derfor på arealet kun opføres mobile børne-
og ungdamsinstitutioner, som kommunen selv ejer og
driver.
M ed hensyn til forholdet til magistratens 4. afdeling
bemærkes, at det i skrivelse af 11. november 1973 fra
»Røde Rose«, (bestyrelsen for legeplads- og fritids
hjemsgruppe nr. 1) til kommunalbestyrelsen m. fl., an
tydes, at magistratens 4. afdeling ved sine forslag til
byplanlægning synes at modarbejde magistratens 3.
afdelings interesser vedrørende det omhandlede om
råde. Således er skrivelsen da også opfattet af borger
repræsentant Peder Boas Jensen, der i sit ovennævnte
brev af 18. januar 1974 til borgerrepræsentationens
formand bl. a. anfører følgende: »Når Røde Roses for
slag ikke desto m indre er lagt på is - stadig ifølge
brevet af 11. november - skyldes det, at magistratens
4. afdeling ved sin byplanlægning undergraver 3. af
delings arbejde.«
Formodningen om et sådant modsætningsforhold er
k la rt i strid med kendsgerningerne, idet magistratens
4. afdelings dispositioner i forbindelse med om talte
areal bl. a. tager sigte på at bane vej for gennemfø
relsen af magistratens 3. afdelings planer for området.
Magistratens 4. afdeling har tvæ rtimod haft næ rt sam
arbejde med magistratens 3. afdeling såvel ved for
handlinger om den oprindelige tanke om opførelse af
et seminarium m. v. på en del af m atr.-nr. 5744, som
ved senere forhandlinger om arealreservering.
For så vid t angår forholdet til Røde Rose skal op
lyses følgende:
Betegnelsen »Røde Rose« refererer til det kvarter
på Nørrebro, der geografisk afgrænses af Tagensvej-
Jagtvej-Nørrebrogade og Jernbaneterrænet ved N ør
rebro station. I dette område har en kreds af foræ ldre
og beboere gennem de senere år arbejdet med etable
ring af daginstitutioner med tanke på integration af
institutionerne i kvarterets m iljø. A rbejdet er fordelt
på forskellige projektgrupper.
D irekto ratet for børne- og ungdomsinstitutionerne
har samarbejdet med Røde Rose om etablering af
en vuggestue til 23 børn, Jagtvej 141 (1971).
en udflytterbørnehave til 15 børn i Ganløse Eget
(taget i brug i 1. kvartal 1974).
en integreret institution til 38 børn i Heimdals-
gade (skitseprojekt foreligger).
I oktober 1971 henvendte »legeplads- og fritid s
hjemsgruppe nr. 1« sig til direktoratet for børne- og
ungdomsinstitutionerne med anmodning om tilladelse
til at erhverve - subsidiært leje - m atr.-nr. 5744 Uden
bys Klædebo kvarter (del af bagerigrunden) med hen
blik på etablering af et fritidshjem på arealet.
Børneinstitutionsdirektoratet afslog ansøgningen om
at m åtte benytte arealet med henvisning til, at der på-
gik forhandlinger om et mageskifte med naboejen
dommen (m atr.-nr. 1051 U.K .). I september 1972 rejste
Røde Rose herefter spørgsmålet om at få stillet den
nu mageskiftede grund (m atr.-nr. 1051 U .K .) til dispo
sition til opførelse af et fritidshjem .
D irektoratet for børne- og ungdomsinstitutioneme
mener tydeligt at have fo rklaret Røde Rose, at der på
denne grund m åtte blive tale om kommunale, mobile
institutioner. Redegørelse med orientering i overens
stemmelse hermed blev i øvrigt også givet borgerre
præsentationens daginstitutionsudvalg som svar på
udvalgets spørgsmål af 30. ju n i 1972 (punkt 4). Fra
direktoratets side har man endvidere tilkendegivet, at
det bedste ville være, om Røde Rose kunne finde le
dige butikslokaler, idet direktoratet i så fald ville
være positivt indstillet over for støtteansøgning fra
Røde Rose (i denne forbindelse blev også nævnt, at
det v ille være vanskeligt for private kredse at finan
siere mobile institutioner). D irekto ratet har søgt at
være Røde Rose behjæ lpelig med alternativer på an
dre arealer eller i ledige lokaler på lejebasis. Røde
Rose har im idlertid afvist de tilbud, der er frem kom
met.
Ved skrivelse af 8. ju ni 1973 rettede fritidshjem s-
gruppen ikke desto m indre henvendelse til socialborg
mesteren om et fæ rdigt skitseprojekt og anmodede
borgmesteren om et møde. Ved skrivelse af 19. ju ni
A )
1973 til Røde Rose meddelte den konstituerede borg
mester, rådmand K ai B rank dels hvorledes den øko
nomiske situation tegnede sig, dels at arealet i Råd
mandsgade måtte påregnes anvendt af kommunen